Vilde dyr, våben og natur på Torvet i Sæby

Vilde dyr, våben og natur på Torvet i Sæby

4. oktober 2011 - kl. 5:55 - af

Lørdag den 8. oktober står i jagtens og friluftslivets tegn, når Park og Vej `s Naturvejleder og Grøn Guide i samarbejde med Sæby og Omegns jagtforening, Danmarks Jægerforbund og Handelsstandsforening, giver smagsprøver på både vin og hjortevildt, laver syltede hyben og bær og viser, hvordan man på en enkel måde kan lave friluftsmad på turen i skoven eller ved stranden.

Vi vil gerne vise både unge og gamle, hvor let det er at færdes i naturen, opleve spændende ting og overleve på helt enkle premisser, bare ved hjælp af enkelte ting fundet og tilberedt i naturen, fortæller formand for Sæby og Omegns Jagtforening Erik Schack, og fortsætter: “Det er jo ikke svært at finde en håndfuld bær, tilsætte lidt sukker og en, to tre, så er der en fantastisk suppe, der ikke fåes bedre.”

Alt dette og meget mere, såsom tilberedning af hjortevildt, flotte hjemmelavede knive, våben og håndtering af disse, samt alt om at være jæger, kan du opleve den kommende lørdag.

Det hele foregår på Torvet i Sæby, som den dag bliver smykket/indpakket med masser af træer og natur på alle måder. Kort sagt –  skoven flytter ind på Torvet og sammen med de to mest kompetente natur-folk fra kommunen, Naturvejleder Bo Storm og Grøn Guide Hanne Lauritsen, der har besluttet, at også folk i Sæby skal lære om alt det fantastiske, vi har at tilbyde i naturen i Frederikshavn Kommune.

Der er også lavet en jagt sti som ganske kort betyder, at man skal gå forbi et antal butikker og skrive , hvilke dyr der er udstillet i vinduerne. Der er super flotte præmier i form af gavekort fra Handelsstandsforeningen til dem, der har svaret rigtigt og som bliver udtrukket.

Kom og oplev og hør noget mere om Sæby og Omegns Jagtforening, Danmarks Jægerforbund og friluftsliv i det hele taget, det er stærkt vanedannende, slutter en smilende Erik Schack

Arrangementet foregår i tidsrummet mellem 10.00 og 13.00 på lørdag, vel mødt!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vilde dyr, våben og natur på Torvet i Sæby ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger