“Skyfri Himmel” – emnedage på Sæbygårdskolen
3. oktober 2011 - kl. 14:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæbygårdskolen afslutter onsdag emnedage med titlen “Skyfri Himmel”.
Emnedagene, der har trivsel som det altoverskyggende tema, og vil være med til at bringe Sæbygårdskolen op på et endnu højere niveau, hvad trivsel angår.
For første gang er skolen delt ind i hold fra børnehaveklassen til 9. klasse. Ca. 650 børn arbejder på tværs af alle klasser med trivsel på alle mulige måder. Fælles for alle hold er dog at Børnekonventionen, med de 54 budskaber om børns rettigheder, er blevet fortolket. Dette vil sammen med lærernes oplæg danne grundlag for, at hver enkelt elev nedskriver sit bud på, hvad der er aller vigtigst i et børne/skoleliv.
Disse 650 budskaber vil være råmaterialet, der tilsammen skal være elevernes input til Sæbygårdskolens nye trivselspolitik. Elevernes vigtige input sendes som orientering til skolebestyrelsen, hvor de så i sidste ende skal godkende en politik, der er opmærksom på børnenes holdninger.
Herudover kan nævnes, at eleverne også er sammen om at lave et gigantisk trivselsmaleri, som efterfølgende skal pryde skolens indgang.
Onsdag kl. 10 afrundes det hele så med “verdens længste tagselvbord”. Børnene medbringer hver deres livret til den afsluttende festmiddag, som skal markere resultatet af ugen.
En officiel repræsentant fra Børnenes rekordbog vil være tilstede og godkende rekordforsøget, som samtidig er afslutningen på disse noget usædvanlige skoledage, som vil sætte sig spor hos både elever og lærere.
4 kommentarer til ““Skyfri Himmel” – emnedage på Sæbygårdskolen” under annoncerne.
Det er læsning som går lige i hjertet på mig !
Hvor er det skønt, at opleve min datter Ida i 3b, komme hjem og fortælle glædesstrålende om en anderledes skoledag.
De små elsker at være sammen med de store og omvendt.
At vi trives, er noget af det allervigtigste i vores liv. Så er indlæringsevnen også det størrer. Alle kan noget og er gode til noget !
Vi lærer vores børn om næstekærlighed og det uanset nationalitet eller handicap.
Må trivslen vokse og gro på Sæbygård skolen efter disse fantastiske dage.
Med venlig hilsen Randi H. Knudsen
Gir dig helt ret….. Min datter i 3.A. kom også hjem og fortalte om den “store” fra 8. hun skulle følges med, og det var bare et hit, nogen gode dage der sluttede med kæmpe tag selv bord, som kommer i børnenes rekordbog, dejligt for alle…..
Sjovt at læse Jeres indslag… Min datter går i 9 klasse, og var altså en af de store. Hun kom hjem og fortalte hvor sjovt det var at skulle tage sig af de små:-)
Tror bestemt det var nogle gode dage og anderledes skoledage.
Lene Kronborg
Dejligt at høre, at de store også syntes det var sjovt og ikk bare en “træls” tid……