Frederikshavn skærer i udvalgene

Frederikshavn skærer i udvalgene

1. oktober 2011 - kl. 17:56 - af

Byrådspolitikerne i Frederikshavn vil selv bidrage til de næste års besparelser, fortæller P4Nord.

Det nuværende antal byråds-udvalg, som i dag er på otte, vil blive skåret ned til fem – og måske kun fire, oplyser Paul Rode Andersen, byrådsmedlem og formand for SF i Frederikshavn.

Budgetforligets parter er blevet enige om at slå kultur- og fritidsudvalget sammen med børne- og ungdomsudvalget, at slå socialudvalget sammen med sundhedsudvalget og at slå teknik-udvalget sammen med plan- og miljøudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget går fri, men kunne sagtens fusionere, mener Paul Rode Andersen.

Vi begrænser udvalgene og giver dermed et bidrag til de besparelser, den samlede kommunale sektor skal igennem.

Sammenlægning gør, at kommunen kan spare 1.3 millioner kroner årligt på vederlag til udvalgsformænd osv. Men desværre kan besparelsen først træder i kraft, når det nye byråd træder sammen til januar 2014.

Et forslag om også, eller i stedet at skære ned på antallet af byrådsmedlemmer, faldt ikke i god jord, selv om Frederikshavn ellers har det største antal byrådsmedlemmer – nemlig 31.

Paul Rode Andersen mener, at færre medlemmer vil af demokratiske grunde ikke være godt.

Det ville betyde, at ikke alle områder af kommunen ville blive repræsenteret på samme måde som i dag, og ligeledes ville det andet gå ud over de små partier – og det vil vi ikke være med til.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn skærer i udvalgene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger