Sæby Museum udgiver bog om Sæby redningsvæsen

Sæby Museum udgiver bog om Sæby redningsvæsen

30. september 2011 - kl. 0:15 - af

Bogen udgives i forbindelse med stationens 100 års jubilæum.

I 100 år har mandskabet fra Sæby Redningsstation, med risiko for eget liv, gået på havet i alt slags vejr, når der var mennesker og skibe i havsnød. Før den tid var det et frivilligt mandskab af fiskere fra Sæby, der på egen hånd trådte til, når der var skibe i nød.

Ved Strandinger ved Sulbæk i december 1909 under et forrygende stormvejr, viste de frivillige redningsmænd så enestående en indsats, at staten endelig fik øjnene op for betydningen af en redningsstation i Sæby. Stationen blev oprettet d. 1. oktober 1911.

Siden har redningsstationen været bemandet døgnet rundt 365 dage om året, med redningsmænd, klar til at rykke ud, når alle andre vil søge ind. De første år foregik turene på havet i åben robåd, siden fik stationen en motorredninsgbåd. Til den blev det karakteristiske traditionelle bådhus bygget, som stadig pryder miljøet på Sæby havn ved værftet.

I 1990 blev der opført et nyt bådhus til Redningsstationen, den karakteristiske pyramide på Sæby havn, der i dag er ramme for stationens aktiviteter og redningsbåden af den nye moderne type, en hurtigtsejlende let redningsbåd. Selvom sikkerheden til søs hele tiden bliver bedre, er opgaverne med tiden ikke blevet færre for redningsstationen, for i samme takt er der kommet langt flere sejlere på havet.

Alt dette – om strandinger og forlis, om redningsaktionerne ved Sulbæk i 1909 og oprettelsen af redningsstationen, de forskellige redningsbåde og redningsaktioner – kan du nu læse mere om i en helt ny bog, der er lavet af Sæby Museum i samarbejde med redningsstationen op til jubilæet. Bogen, der fører historien helt frem til nutiden er flot illustreret med tegninger og fotos fra museets arkiv, og nyere billeder fra stationen i dag, og det indbydende grafiske design er lavet af Henrik Bygholm.

Bogen er udgivet på Sæby Museum – Nordjyllands Kystmuseums eget forlag, og de første eksemplarer vil blive overrakt hovedpersonerne, redningsmændene på Sæby redningsstation på 100årsdagen, herefter vil bogen være til salg fra museets butikker.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Museum udgiver bog om Sæby redningsvæsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger