
Lokalhistorikerne i Lyngså starter vinterens møder
28. september 2011 - kl. 0:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn, der har til huse i Kulturhuset Værestedet, har planlagt deres møder for resten af året.
Der indledes på næste onsdag den 5 oktober, hvor der bliver lejlighed til at studere i det righoldige materiale som findes på arkivet.
Onsdag den 2 november vil museumsinspektør Jan Larsen fra Bangsbomuseet, komme på besøg og fortælle om ”Strandinger gennem tiderne langs kysten ud for Lyngså”. Især denne aften venter man mange af medlemmerne vil møde op, for at høre om dette interessante emne.
På årets sidste mødeaften den 7 december bliver der holdt juleafslutning, med kaffe, gløgg og æbleskiver.
Alle møderne starter kl. 19 oplyses det.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokalhistorikerne i Lyngså starter vinterens møder' til en bekendt