Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

21. september 2011 - kl. 0:05 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Boligmarkedet under pres

Danmark
I sidste uge blev de officielle huspriser for 2. kvartal offentliggjort. Tallene bekræftede den udvikling vi allerede har set i homes husprisindeks. I 2. kvartal faldt huspriserne således med 0,5 % sammenlignet med 1. kvartal. Faldet bringer priserne tættere mod bunden og de ligger nu kun 1,7 % fra niveauet i 1. kvartal 2009. Priserne på ejerlejligheder faldt ligeledes 0,5 % i 2. kvartal. De ligger dog fortsat et stykke over bunden fra 2009 – aktuelt 9,5 % højere end 1. kvartal 2009. I sidste uge fik vi også tal for homes husprisindeks for august. Vi har således foreløbige tal for boligpriserne i juli og august og dermed en god indikation af udviklingen i 3. kvartal. I august faldt homes husprisindeks for både huse og ejerlejligheder yderligere. Boligmarkedet ser dermed ud til at fortsætte nedturen.
Sidste uges Folketingsvalg resulterede i den ventede, men snævre sejr til rød blok, og Socialdemokraterne kommer til at lede Danmarks nye regering. Det var et tæt løb med 89 mandater til rød blok og 86 til blå blok. Valgresultatet ventes ikke at få væsentlig effekt på markederne, før vi ser den nye regerings økonomiske politik. Desuden er Socialdemokraterne afhængige af et af midterpartierne, der fik et godt valg, og begge partier har oplyst, at de ønsker at sikre stabile offentlige finanser fremadrettet. Således ser vi begrænset risiko for både obligationsspændene over for de øvrige EU-lande og danske kroner, og som vi så i torsdags, satte Nationalbanken igen indskudsbevisrenten på baggrund af fornyet valutaindstrømning.

Renter
Volatiliteten på markedet er stadig høj. Merkel og Sarkozy holdt onsdag et telefonmøde med den græske premierminister Papandreou, hvor de gav udtryk for, at de er overbeviste om, at Grækenlands fremtid er inden for euroområdet. Den kinesiske premierminister Wen udtrykte støtte til Europa, men gav ingen specifikke løfter. Efterfølgende har der været tegn på stabilisering på aktiemarkederne, og faldet i de tyske obligationsrenter er også ophørt. Auktionerne over statsobligationer i Italien og Spanien har dog ikke været specielt succesrige, og der er stadig megen stress i systemet. Grundlæggende har intet ændret sig, og listen over usikkerhedsfaktorer er stadig meget lang. Ratificeringen af Europas Finansielle Stabilitets Facilitet (EFSF) risikerer at blive yderligere forsinket. Det kan igen føre til stigende frygt for systemiske risici blandt europæiske banker – især efter de negative kreditvurderinger af franske banker. Næste gennemgang af Grækenlands økonomi forsætter efter annonceringen af nye økonomiske stramninger, som dog endnu ikke er vedtaget. Weekendens møde i både Eurogruppen og blandt EU’s finansministre (ECOFIN) var en skuffelse som kun kastede få initiativer til at bekæmpe gældskrisen af sig. På de finansielle markeder er stressniveauet stadig meget højt. Generelt er vi stadig forsigtige. Det ville være virkelig positivt, hvis der blev fundet en brugbar måde at tilføre bankerne penge på, især hvis det også indebærer, at den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten for at trække bunden ned for markedsrenterne. Det er dog måske nok for meget at håbe på. I bedste fald må vi blot hutle os igennem resten af året, men langt værre scenarier truer.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER