Høstminder i Hyggekrogen i Østervrå

Høstminder i Hyggekrogen i Østervrå

12. september 2011 - kl. 0:06 - af

Høstfest med lækker menu og lokalhistoriske erindringer om høsten.

Formand Vivi Dybdahl fra Østervrå Lokalhistoriske Forening holdt høsttalen til Centerrådets høstfest i Hyggekrogen. Indlægget var opdelt i to afdelinger. Første del omhandlede høsttiden på gården Ormholt, der ligger nær Østervrå. Anden del var beretninger om bage- og høstdage på landet i gamle dage.

Hyggekrogen var flot pyntet med neg, frugter og årstidens blomster, som alt sammen skabte en rigtig dejligt stemning blandt de 51 deltagere.

Middagen fra centrets køkken bestod af en lækker forret med blomkål, rejer og brød. Hovedretten var indbagt mørbrad med ovnstegte kartofler, bearnaisesovs og grønsager dertil rød- eller hvidvin.

Under spisning akkompagnerede Karin på klaveret med dejlig hyggelige toner, og efter maden blev der spillet til de ønskede sange fra Den røde Sangbog, godt blandet med kaffe, kransekage og kokosmakroner.

Høstgudstjeneste

Centerrådet markerer høsten endnu en gang ved den årlige høstgudstjeneste, der i år finder sted i Østervrå Frikirke, tirsdag den 20. september, med efterfølgende kaffe, boller og æblekage i Hyggekrogen. Denne dag vil det nye program for oktober og november også være klar.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Høstminder i Hyggekrogen i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger