Musikkorps Sæby har gjort et scoop til Nytårskoncerten

Musikkorps Sæby har gjort et scoop til Nytårskoncerten

6. september 2011 - kl. 5:44 - af

Det er lykkedes Musikkorps Sæby af få den folkekære sanger Ann-Mette Elten til næste års Nytårskoncert på Hotel Viking, som finder sted 21. januar 2012.

Ann-Mette Elten er nok først og fremmest kendt som forsanger i Århus-bandet På Slaget 12, som slog igennem i 1986. Sideløbende har Ann-Mette imidlertid også kørt en succesfuld karriere som solist.

Ann-Mette Elten er født i 1956 i Aalborg. Så vi er heldige for 2. år i træk at kunne tiltrække en kendt nordjysk solist, da sidste års solist jo var Ivan Petersen.  Ann-Mette Elten  fik sin musiksproglige studentereksamen fra Aalborghus Statsgymnasium i 1975.  Egentlig tog hun så til Århus for at læse kristendomskundskab og dansk på universitetet, og i sin fritid modtog hun undervisning på Det jyske Musikkonservatorium og kom til at lægge stemme til både Det Jydske Kammerkor, Jydsk Akademisk Kor og Det Danske Kammerkor.

På et tidspunkt måtte hun vælge side. Efter bifagseksamen i kristendomskundskab og bachelorgrad i dansk valgte hun at stoppe på universitetet, “fordi jeg fandt ud af, at jeg havde det bedst mandag aften mellem kl. 20 og 22, når jeg sang i kor”.
Sammen med kæresten, musikeren og produceren m.m. Niels Kirkegaard, dannede hun i 1986 gruppen På Slaget 12, som bragede igennem fra første album, “PS 12”, takket være en sang, som det ansete amerikanske musiktidsskrift Billboard kårede som “Europas bedste nationale hit i 1987”, nemlig “Hjem til Århus”. Med tiden er det blevet til syv plader med På Slaget 12.
Sin debut i eget navn fik Ann-Mette Elten i 1999 med “Refræn”, fyldt med personlige favoritter blandt barn- og ungdommens Giro 413-klassikere i moderne opsætning, blandt andre “Hele ugen alene”, “Tak for alle kyssene” og “Snakker med mig selv” samt Kai Normann Andersens “Der var engang”, som inspirerede til albummet “Hot Hot”, der udkom i 2000. “Hot Hot” er fyldt med et håndplukket valg af kendte og mindre kendte Kai Normann Andersen-sange.

I februar 2002 udsendte Ann-Mette med På Slaget 12 albummet “Let’ Dance” bestående af gamle 50’er og (især) 60’er hit’s. Albummet blev en kæmpe succes med 115.000 solgte eksemplarer. “Let’s Dance 2” og “3” udkom i henholdsvis november 2002 og juni 2003 – dvs. at gruppen udgav 3 albums på under halvandet år! De tre “Let’s Dance” albums er tilsammen solgt i 240.000 eksemplarer.

Den enorme succes med “Let’s Dance” førte også til mange koncertoptrædender og bandet har siden 2002 givet ca. 80 koncerter om året.

I 2004 udsendtes “På Slaget 12 spiller På Slaget 12” der som navnet antyder, er en genindspilning af nogle af bandets gamle sange bl.a. en live-udgave af “Hjem til Århus”.

Musikkorps Sæby har gennem de seneste 11 år haft stor succes med at tiltrække kendte solister til årets Nytårskoncert på Hotel Viking og vi er i år meget stolte af og glade for, at det er lykkedes at få solisten Ann-Mette Elten til Sæby.  Vi glæder os meget til at øve og spille sammen med Ann-Mette Elten. Det giver en fantastisk inspiration og motivation til orkestret, men det er også en stor udfordring.  Så Musikkorps Sæby vil lægge sig i selen, for at frembringe det allerbedste til glæde for publikum, til Nytårskoncerten i januar.  Men helt sikkert bliver det, at det  bliver ikke kedeligt, det lover vi.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikkorps Sæby har gjort et scoop til Nytårskoncerten ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER