”VÆRESTEDET” har været Lyngså-borgernes hus i 25 år

”VÆRESTEDET” har været Lyngså-borgernes hus i 25 år

4. september 2011 - kl. 0:05 - af

Det gamle mejeri i Lyngså – ”HEIMDAL” – opført i 1888 – har her i 2011 været ejet og brugt af borgerne i Lyngså i 25 år – i starten som en børne- og ungdomsklub, der under navnet ”Værestedet” tog huset i brug i 1986 efter tidligere at have holdt til hos bl.a. Lyngså Boldklub.

Som årene gik kom der flere og flere aldersgrupper til – dagplejebørn – seniorer – en lokalhistorisk arbejdsgruppe – med flere ! Nogen er flyttet igen – f. eks. Petanqueklubben til Stadion, mens Seniorklubben er opløst, men nu erstattet af ”Værestedet” s Tirsdagstræf.

Både borgernes behov og de offentlige tilskudsregler har ændret sig gennem årene – og i vinteren 2007-08 måtte de tage et stort spring og ændre radikalt på ”Værestedet”s organisering, såfremt de ville bevare huset som et samlingssted for borgerne i Lyngså og Omegn, hvor de jo hverken har skole eller andre kommunale ejendomme, der kan anvendes som samlings- og aktivitetssted. De fik tilsagn om et kommunalt driftstilskud og oprettede på den baggrund ”Den selvejende institution Kulturhuset Værestedet”, som i dag ejes og drives af Lyngså og Omegns Borgerforening, Lokalhistorisk Forening for Lyngså og Omegn og Børneklubben ”Vildbasserne”.

Gennem de forløbne 25 år har mange – børn som unge, voksne og seniorer – tilbragt mange gode timer i huset her – og der er anvendt tusindvis af frivillige arbejdstimer til husets drift og vedligeholdelse. Der er søgt og modtaget tilskud fra vore bankforbindelser, forretningsdrivende og diverse fonde, og det er derfor et dejligt – ikke perfekt, men brugbart – aktivitets- og kulturhus, de kan holde 25 års jubilæum i. Og forhåbentlig kan ”Værestedet” i Lyngså holde mange flere ”fødselsdage” i årene der kommer.

Den siddende bestyrelsen har fundet frem til flere ”gamle” bestyrelsesmedlemmer, som hjælper med at festligholde jubilæet, der ikke bare er en festdag for Lyngså by og omegn, men også er tænkt som den nuværende bestyrelses hyldest og tak til de mange, som har påtaget sig ansvaret for huset i alle årene siden den vanskelige start i 1986. Uden dem havde de ikke haft dette hus i dag, så bestyrelsen håber at se rigtig mange nuværende og tidligere brugere af ”Værestedet” på jubilæumsdagen. De kan desværre ikke selv finde og invitere alle – men håber at nå de fleste med denne artikel og ved ”mund til mund-metoden”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”VÆRESTEDET” har været Lyngså-borgernes hus i 25 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER