
Thisted FC’s divisionsreserver gæster Sæby Stadion
3. september 2011 - kl. 9:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I weekenden skal Skjolds Jyllandsseriemandskab forsøge at hente den 4. sejr i træk når Thisted FC er modstanderen.
Modsat Skjold har Thisted fået en knap så god start på sæsonen, idet holdet i sæsonens 4 hidtige kampe blot har hentet 2 point. Således er det blevet til nederlag mod både Lindholm og Hjørring, mens 2 gange remis mod henholdsvis FfI og Aalborg KFUM placerer holdet på en aktuel 7. plads i rækken.
Thisteds hold består af unge talenter, der på sigt skal gøre sig gældende på klubbens hold i 2. Division vest. Derfor venter der et talentfuld hold, der ligger vægt på det tekniske fodbold. Samtidig må det forventes, at holdet ønsker at ændre den knap så gode resultatmæssige sæsonstart.
For Skjolds unge seniormandskab gælder det om at ride videre på bølgen. Med 3 sejre i træk, en målscore på 10-5 samt en aktuel 2. plads har har Skjold-drengene fået en optimal sæsonstart, der vel trods alt har overrasket de fleste. Til søndagens kamp er både Daniel Overlade og Nicolaj Eliasen igen til rådighed efter endt ferie. Dog sidder Tobias Overlade fortsat ude med en skade. Dermed sender Karsten Thomsen følgende 14 mand i kamp:
1. Stefan Wesley Henriksen
2. Martin Kjær
3. Anders Lykke
4. Casper Nedergaard
5. Jeppe Vittrup
6. Paw Værnhøj
7. Patrick Nødgaard
8. Patrick Pedersen
9. Nicolaj Eliasen
10. Jens Lorenzen
11. Dennis Poulsen
12. Patrick Hoffmann
13. Jakob Kristensen
14. Daniel Overlade
Kampen er programsat til søndag den 4/9 klokken 16.00. Vel mødt på Sæby Stadion til endnu en kamp i Jyllandsserien.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Thisted FC's divisionsreserver gæster Sæby Stadion ' til en bekendt