10. september – En dag i fiskens tegn

10. september – En dag i fiskens tegn

3. september 2011 - kl. 11:58 - af

De sidste par år har Klostergydens Fisk været med i den landsdækkende Fiskens Dag, og hver gang er det blevet til en rigtig hyggelig dag med god stemning og højt humør. Det vil vi gerne gentage igen i år, hvor alt går i fisk lørdag d. 10. september i Klostergydens Fisk, fortæller Helene Aaen til SaebyAvis.

Der er lagt et spændende program for dagen, der åbnes med den årlige fiskeauktion. Det er vores helt store tilløbsstykke og et af dagens højdepunkter, når auktionarius fra Strandby, Jesper, kommer og sætter gang i auktionen sammen med Flemming. Auktionen, der forventes at starte 11.20, kommer til at foregå i højt tempo akkurat lige som på en rigtig fiskeauktion, og mon ikke der er flere, der glade kan gå hjem med en stor kasse frisk fersk fisk fra Klostergyden, når auktionen er slut.

Desuden kommer Jørgen Hyttel fra Nordjysk Vinimport og byder på forskellige smagsprøver og ikke mindst gode tilbud på varerne. Klostergydens Fisk er også klar med mange forskellige smagsprøver, hvor hovedingrediensen selvfølgelig er fisk. Derudover introduceres sushi for første gang på Fiskens Dag hos Klostergydens Fisk efter, at denne lækre spise er blevet at finde i butikken på torsdage, fredage og lørdage. Der vil være et åbent “sushi-køkken”, hvor man kan se, hvordan sushi tilberedes, og man er selvfølgelig velkommen til at stille alle de spørgsmål, man kan have lyst til.

Vi i Klostergydens Fisk glæder os til at se jer til en rigtig hyggelig dag i fiskens tegn, så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 10. september og mød op til en rigtig “fiske-dag” fra kl. 11 til 13.30, slutter Helene Aaen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '10. september - En dag i fiskens tegn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER