Velkommen i Dahlialand midt i Hørby
2. september 2011 - kl. 9:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Åben have: 3. og 4. september, Hyldevej 5, Hørby.
3000 kvadratmeter villahave, flere hundrede Dahliaer og andre smukke blomster i fuldt flor kan opleves i Hørby den kommende weekend.
Alle interesserede får mulighed for at opleve et sandt farveorgie og blomsterhav, når Mirna og Leif Christensen gæstfrit byder indenfor i deres have på Hyldevej 5 i Hørby.
Gæsterne vil kunne opleve mindst 500 Dahliaer, men også roser, dagliljer, Cannaer og Callaer blomstre om kap med hinanden. Vi glæder os til igen at kunne byde indenfor, fortæller Leif Christensen, der sammen med sin kone via interessen for blomster, har fået venner over hele landet.
Gode venner, som de deler deres passion for blomster og især Dahliaer med, har lovet at give en hjælpende hånd. De blomsterglade venner vil i fællesskab fortælle om den fantastiske have. Dyrkningen af deres fælles interesse Dahliaer, opbevaring, formering og mange andre spændende havetips.
Besøgende vil kunne opleve haven med alle dens blomster, og Venner fra Dansk Dahlia selskab har lavet en udstilling med dekorationer og buketter. Vi håber igen i år, at få et par festlige dage med mange glade besøgende, slutter Leif Christensen.
Den smukke have kan opleves for en beskeden entré, derudover vil der kunne købes kaffe, kage og sodavand.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velkommen i Dahlialand midt i Hørby' til en bekendt