Spar Nord Sæby: Billige euro til virksomheder

Spar Nord Sæby: Billige euro til virksomheder

2. september 2011 - kl. 14:43 - af

Spar Nord har netop underskrevet en af de hidtil største aftaler med Den Europæiske Investeringsbank. Aftalen betyder, at Spar Nord Sæby sammen med resten af Spar Nord-bankerne nu kan stille i alt 300 millioner kroner til rådighed for danske virksomheder på attraktive finansieringsvilkår.

En ny aftale mellem Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Spar Nord giver nu små og mellemstore virksomheder i Danmark mulighed for at låne i alt 300 millioner kroner via Spar Nord til særligt fordelagtige vilkår. Aftalen – der er den største herhjemme i flere år – er et led i EU’s bestræbelser på at stimulere væksten i netop de små og mellemstore virksomheder i såvel Europa som i Danmark.

I Spar Nord Sæby er der stor tilfredshed med aftalen, der ifølge direktør Jan Gudiksen kommer på et vigtigt tidspunkt:

– Den her aftale er med til at forbedre danske virksomheders finansieringsvilkår og dermed også vækstmuligheder. Og det er særdeles positivt lige nu, hvor der er så stor usikkerhed i økonomien omkring os, fastslår Jan Gudiksen.

Sjælden aftale
Aftalen er et led i EU’s bestræbelser på at styrke det europæiske erhvervsliv via finansiering fra EIB, som banker i EU-medlemslandene formidler. Siden finanskrisens indtog i 2008 har EIB formidlet flere hundrede milliarder kroner, men kun en meget lille del er nået videre til danske virksomheder. At det nu ændrer sig, skyldes ifølge Jan Gudiksen, at penge generelt er blevet dyrere for danske banker:

– Prisen på penge er steget, og derfor er det blevet rigtig interessant, når Den Europæiske Investeringsbank tilbyder os at låne billigt hos dem, siger Jan Gudiksen.

– Vi har en ambition om at tiltrække 1.000 nye erhvervskunder til banken inden udgangen af 2011. Og det er klart, at vi med den her aftale i ryggen nu bliver endnu mere attraktiv som erhvervsbank, fortsætter Jan Gudiksen.

Mulighed for mere
Ifølge Spar Nord kan rammeaftalen på 300 millioner kroner blive den første af flere aftaler, som banken indgår med EIB.

– Vi har reelt et stort interesseoverlap med EIB, idet vi begge arbejder for at få gang i sunde og vækstorienterede investeringer i virksomhederne og dermed hjælpe væksten på vej. Så det er langt fra utænkeligt, at vi kommer til at lave flere aftaler, vurderer Kim Christensen, der er direktør for Spar Nords centrale kreditafdeling.

Spar Nord kan alene formidle finansiering fra den 300 millioner kroner store EIB-pulje, såfremt der er tale om nyudlån, og i alle tilfælde vil finansieringsrenten være under Spar Nords vejledende rentesatser.

EIB definerer ”små og mellemstore virksomheder” som virksomheder med under 250 ansatte.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Direktør Jan Gudiksen
Spar Nord Sæby
Telefon: 9689 0413, Mobil: 25270897
E-mail: jgu@sparnord.dk

Om Spar Nord
Med 285.000 kunder og cirka 1.500 medarbejdere er Spar Nord Koncernen blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 69 lokale banker fordelt over hele landet. Spar Nord ejes af mere end 110.000 aktionærer.

For yderligere oplysninger se: www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby: Billige euro til virksomheder ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger