Danmarks første forening med kvalitetsstempel

Danmarks første forening med kvalitetsstempel

31. august 2011 - kl. 0:51 - af

Sæby GF har det sidste år været igennem DGIs kvalitetsproces som har gjort foreningen klar til at møde fremtidens udfordringer – og kan nu kalde sig for Danmarks førte og eneste forening med kvalitetssikring.

Kvalitetssikring af en forening er en omfattende proces, der på baggrund af et solidt teoretisk fundament går hele foreningen igennem i sømmene. Sæby GF har det sidste år brugt masser af energi på at fremtidssikre foreningen med fokus på kvalitet i alle foreningens led. Det betyder at Sæby GF nu opnår et kvalitetsstempel som sikrer en gennemtænkt og velorganiseret forening.

”Formålet med en kvalitetssikringen er, at se nærmere på hele foreningen gennem forskellige briller”, fortæller Peter Otto Yde Thomsen som er DGI Nordjyllands ansvarlige for certificeringsprojektet og fortætter:
”Det handler om at geare en forening til at møde fremtidens udfordringer og være klar til at udvikle sig sammen med samfundets konstant ændrede krav. Det gør vi blandt andet ved at involvere de forskellige grupper som er i kontakt med en forening – forældre, udøvere, trænere, ledere og bestyrelsen”.

Struktur giver tid
Udviklingsprocessen betyder at Sæby GF har gået sin egen organisation igennem på flere niveauer og optimeret alle de vante arbejdsgange. Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved de handlinger som tidligere var rutiner og på den baggrund analyseret om noget kan gøres mere hensigtsmæssigt for at opnå en nemmere eller mere fleksibel hverdag i foreningslivet.

”For os har det betydet at vi har fået mere fokus på at synliggøre foreningen”, fortæller Margit Oien fra Sæby Gymnastikforening og fortsætter:
”Vi er blevet dygtigere til at skabe gennemskuelighed overfor vores medlemmer, både i forhold til foreningens struktur og vores mange aktiviteter. Det at man nemt kan se hvordan tingene hænger sammen gør det lettere at være en aktiv del af foreningen. For vores instruktører har udviklingssprocessen betydet at der er kommet et øget fokus på uddannelse, samtidig med at vi har strammet kravene til det at være instruktør i Sæby GF. Det handler om at sikre kvalitet for vores medlemmer og de nye tiltag er blevet utroligt positivt modtaget af vores instruktører fordi det netop er synligt, hvad der forventes af dem. Det ændrede fokus på synliggørelse og struktur har for os som bestyrelsesmedlemmer givet en øget ro til at arbejde med de opgaver, hvor foreningsledelse bliver sjov. Driften er blevet struktureret, så den ikke fylder så meget i hverdagen og vi har mere tid til udvikling.”

Lørdag den 3. september overrækker DGI Nordjyllands formand Christian Christensen det officielle bevis på Sæby GFs anstrengelser gennem det sidste år på Torvet i Sæby. Herefter er Sæby GF kvalitetsstemplet som en forening, der er helt i front med moderne foreningsarbejde til gavn for medlemmer, trænere og bestyrelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danmarks første forening med kvalitetsstempel ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger