Læs denne uges Finansbarometer lige her

30. august 2011 - kl. 10:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lille vækstpakke på vej

Danmark

Der er nu kommet dato på valget: Det bliver 15. september, hvilket formentlig vil betyde, at en ny regering kan nå at sætte sit præg på finansloven for 2012. Uenigheden tegner dog ikke til at være stor. Regeringen har således netop fremlagt en vækstpakke, der skal stimulere dansk økonomi med knap 11 milliarder kroner, eller 0,6 procent af BNP, i 2011 og 2012. Det skal især ske via fremrykkede investeringer og en skatterabat til boligkøbere, som skal hjælpe boligmarkedet i gang igen. Rabatten svarer til cirka to procent af handelsprisen. Regeringens finanslovsforslag viser et underskud i 2012 på 4,6 procent af BNP, og den nye vækstplan kommer oveni. Det betyder, at der er lagt op til en ganske kraftig opstramning af de offentlige finanser på i størrelsesordenen en procent af BNP i 2013, hvor underskuddet efter planen og EU’s krav skal være på højst tre procent af BNP. Forslaget er endda baseret på en forholdsvis optimistisk prognose om 1,3 procents vækst i år og 1,8 procent i 2012. Man må så håbe, at økonomien kan bære opstramningen til den tid, men vi tvivler på det. Regeringens forslag er tæt på, hvad meldingerne har været fra oppositionen. Til trods for den spændte politiske situation er det lykkedes et bredt flertal at blive enige om en såkaldt Bankpakke IV, der skal forebygge flere krak blandt mindre og mellemstore danske banker og udpege de banker, der er systemisk vigtige.

Renter

Nationalbanken meddelte i går eftermiddags, at renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,10 procentpoint til 1,10 procent. Udlånsrenten fastholdes på 1,55 procent og diskontoen på 1,25 procent. Rentenedsættelsen sker ifølge Nationalbanken efter køb af valuta i markedet, og efter at de korte markedsrenter i euro er faldet, og spændet til de tilsvarende danske renter har givet tendens til styrkelse af kronen. Efter vores opfattelse understreger rentenedsættelsen, at Nationalbanken på trods af den aktuelle finansielle uro ikke er parat til at acceptere nogen væsentlig opbygning i valuta-reserven eller afvigelse fra centralpariteten. De danske pengemarkedsrenter faldt en anelse efter annonceringen, men vi forventer fortsat et positivt spænd til tilsvarende euro-renter.

Med andre ord hælder risikoen fortsat i retning af en ny uafhængig dansk rentenedsættelse på 10bp i løbet af de kommende måneder. Der kommer muligvis også yderligere ’safe haven’-strømme, som følge af euro-gældskrisen, der også kan styrke kronen. Endelig kan det bestemt ikke udelukkes, at pensionsselskaber og danske virksomheder beslutter at øge deres afdækningsgrad drastisk på euro-aktiver ved at sælge euro på termin, selv om det er ’relativt’ dyrt at gøre i dag.

Nøglen til at forudsige valutaindstrømningen er dog stadig de korte EUR/DKK valuta-terminskontrakter, som p.t. – på grund af en kreditpræmie – ikke giver positiv carry på DKK. Dette vendte dog kortvarigt i sidste uge og var formentlig en hovedårsag til valuta-indstrømningen.

I den seneste måned har vi også set et udtalt fald i renten i både Norge og Sverige. Markedet er gået fra at indprise renteforhøjelser på linje med centralbankernes prognoser til at indprise rentenedsættelser næste år og i Sveriges tilfælde allerede i 4. kvartal.

Det er klart et åbent spørgsmål, om der kommer flere renteforhøjelser i den nærmeste fremtid i Norge og Sverige. Næste fokuspunkt i den sammenhæng bliver Riksbankens møde 7. september. I lyset af at økonomien i både Norge og Sverige ventes at ride den internationale storm af relativt godt, mener vi, at markedet foregriber begivenhedernes gang, når de indpriser rentenedsættelser. Vi ser således en risiko på opsiden for korte renter i begge lande.