Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

24. august 2011 - kl. 0:05 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Boligmarkedet tynger

Danmark

Husprisstatistikkerne for 2011 er stærkt forsinkede, men nu har vi fået den første, nemlig Danmarks Statistiks opgørelse for 1. kvartal. Resultatet er, som forventet, nedslående: Prisen på enfamiliehuse faldt 1,9 % i kvartalet, hvilket bekræfter billedet fra homes husprisindeks. Og det indeks viser, at prisfaldende er accelereret siden 1. kvartal – i juli var der således et fald på 2,0 %, hvilket bringer priserne ned på niveau med maj 2009, som ellers udgør den hidtidige bundrekord under krisen. Antallet af boliger udbudt til salg stiger fortsat, og det tyder på, at prisfaldet ikke er slut endnu. Den anden vej trækker dog, at renteniveauet er faldet markant i løbet af sommeren. Stigende markedsrenter på både korte og lange boliglån har uden tvivl været stærkt medvirkende til at skabe usikkerhed på boligmarkedet, men nu er renterne næsten tilbage på niveauet ved årets begyndelse. Politikere fra regeringspartierne har i ugens løb luftet muligheden for indgreb, der skal få mere gang i boligmarkedet og privatforbruget – måske i forbindelse med, at finanslovsforslaget for 2012 bliver fremlagt på onsdag. Men det bliver ingen let opgave.

Renter

Efter spæde tegn på en stabilisering på risikoaktivmarkederne er frygten vendt tilbage i løbet af den seneste uge. Aktiemarkederne falder igen, og obligationsrenterne er nede på rekordlave niveauer. Ifølge vores vurdering er der to kilder til den frygt, der p.t. ryster markederne. Den første kilde til frygt er, at der er stadig flere tegn på finansieringspres i USD-pengemarkederne, hvilket giver ubehagelige minder om 2008 hos markedsdeltagerne. I løbet af ugen har der været meldinger om tiltagende mangel på dollar blandt ikke-amerikanske banker. Den anden kilde til frygten er den aktuelle forværring i vækstudsigterne. Frem til i går var der ingen økonomiske indikatorer, der havde bekræftet recessionsfrygten. Men gårsdagens fremstillingsindeks fra Philadelphia-området var chokerende svagt og det første bevis på, at den amerikanske økonomi risikerer at glide ind i recession. Vores økonomer ser nu 50 % sandsynlighed for en recession i USA – en stigning fra 25 %.

Vi mener stadig, at de seneste begivenheder på finansmarkederne afspejler et af de største hak i tilliden til den globale økonomiske politik i årevis. Fodslæbende forsøg på at løse eurokrisen og manglende konsensus om den økonomiske politik i den amerikanske kongres har skræmt de finansielle markeder og forstærket reaktionen på de svagere væksttal.

Markederne forventer nu i stadig højere grad, at centralbankerne vil reagere på dette stød. Med de amerikanske 10-årige obligationsrenter på rekordlave niveauer venter markedet yderligere lempelse fra Federal Reserve. I Europa indpriser pengemarkedet en sandsynlighed på 50 % for en rentenedsættelse på 50bp fra ECB i de kommende 6 måneder. Pengemarkedskurverne i Norge og Sverige er også inverteret.

Hvis nedturen på aktiemarkederne fortsætter, og de globale væksttal falder mere, ligger endnu en reaktion fra Fed muligvis ikke så langt væk. Desuden kan det ikke udelukkes, at ECB vil sænke renten senere på året, men vi tror, at det er for tidligt at forvente handling allerede på mødet i september. ECB vil formentlig først se flere beviser på afmatningen.

Til trods for de rekordlave lange obligationsrenter ser vi en risiko for yderligere rentefald, i takt med at de økonomiske nøgletal svækkes, og aktiemarkederne fortsætter ned.

I den aktuelle situation mener vi, at tillidsindikatorerne kan falde endnu mere. Næste uges PMI- og Ifo-tal fra Europa, og flash-PMI fra Kina vil være afgørende for markederne. I USA vil Ben Bernankes tale i næste uge sandsynligvis give vigtig indsigt i Feds tankegang p.t.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER