Kirkehøjskolen indbyder til 4 spændende foredrag

Kirkehøjskolen indbyder til 4 spændende foredrag

21. august 2011 - kl. 0:05 - af

Kirkehøjskolen i Sæbyområdet startede som bekendt i efteråret/vinteren 2010/11 med 4 højskoleaftener. Vi i arbejdsgruppen vil tillade os at betragte sæsonen som en succes med godt 70 tilmeldte, ikke til alle aftnerne, men ca. 65 til hver mødeaften. Vi vil i al beskedenhed også tillade os at fortælle, at vi har fået mange positive tilkendegivelser på forløbet og har derfor lagt os i selen for at følge op på denne succes.
Derfor er menighedsrådene i Sæby, Hørby, Karup, Understed og Volstrup igen på banen med et nyt program til kirkehøjskole i Sæbyområdet, som vi håber, vil blive godt modtaget.
Vi synes, vi igen i år har fundet frem til 4 spændende foredragsholdere med hver sit aktuelle emne at tale over. Navnet på en af foredragsholderne vil nok virke bekendt, idet Klavs Birkholm var på programmet for 2010/11, men desværre i sidste øjeblik måtte melde afbud på grund af sygdom. Heldigvis fik vi en god stedfortræder, og nu er det lykkedes at få Klavs Birkholm med i det nye program.

Vi ændrer som udgangspunkt ikke ved konceptet, det vil sige, vi starter med en fællessang, derefter foredrag og så et måltid varm mad efterfulgt af en kop kaffe med et stykke kage. Foredragsholderen slutter af, og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og evt. diskussion og sidst en aftensang.
En kursusaften starter kl. 18.00 og slutter omkring kl. 21.00 og mødestedet er Mariehuset, Strandgade 13, 9300 Sæby.
Kursusafgiften holder vi på samme niveau som sidste år, det vil sige 110 kr. pr. aften, eller i alt 440 kr. for hele sæsonen.
Vi beder om tilmelding til hele sæsonen.
Er der ved tilmeldingsfristens udløb mere end 80 tilmeldte, ser vi os nødsaget til, på grund af pladsmangel, at foretage lodtræning.
Det bemærkes, at et par opført på samme tilmeldingsblanket, overføres begge til ventelisten, hvis tilmeldingsblanketten udtrækkes.

På gensyn til 4 spændende aftner.
Menighedsrådene i Hørby, Karup, Understed, Volstrup og Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirkehøjskolen indbyder til 4 spændende foredrag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger