Åbent hus hos Sæby Varmeværk i dag
20. august 2011 - kl. 11:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Varmeværk indvier i dag det 3. største solvarmeanlæg, og det har betydet en investeringen på 16,5 mio. kr., fortæller P4 Nordjylland
Anlægget kan dække et årligt varmeforbrug på 300 husstande, og er på ca. 12.000 m2.
Og det er ikke kun i Sæby solvarmen for alvor vinder indpas. I hele landet er der p.t. 22 store anlæg, men det er kun begyndelsen, siger Torben Sørensen fra Dansk Fjernvarme:
”Vi er inde i et boom for øjeblikket med store solvarmeanlæg. Indenfor det næste år kommer der 10-12 nye, og det betyder, at vi runder 300.000 m2, hvor vi i dag har 160.000 m2 anlæg”, siger han.
Varmeværkerne sparer med solenergien både CO2 og naturgas og dermed en miljørigtig investering.
Det næste solvarmeanlæg i Nordjylland er på vej i Skørping, og landets største solvarmeanlæg under Dansk Fjernvarme ligger i Marstal, og det bliver inden jul udvidet til hele 34.000 m2.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åbent hus hos Sæby Varmeværk i dag' til en bekendt