Digtets Dag – En spændende dag på Torvet

Digtets Dag – En spændende dag på Torvet

18. august 2011 - kl. 0:23 - af

Fredag den 2. september går det løs i Sæby, og det skal nok blive sjovt for alle børn og barnlige sjæle.

Der afholdes nemlig børnefestival med titlen ”Digtets Dag – Ord der gror”.

Alle Sæby områdets skoler og børnehaver er inviteret til en festlig dag på Sæby Torv, med masser af aktiviteter og underholdning for store og små.

Formiddagen kommer til at stå i de yngstes tegn. Der bliver fiskedam, rimsmedje, historie-fortælling, og mulighed for at lege med de sjove, miljøvenlige byggeklodser ”playmais”. Formiddagens underholdning på scenen, bliver en herlig koncert med de altid børnevenlige Peter & Stoffer, som serverer sang, musik og børnerock for fuld udblæsning.

Om eftermiddagen bliver aktiviteterne målrettet de ældre skolebørn. Forfatter Maja Lee Langvad besøger byen, og har i tiden op til selve dagen lavet digte sammen med byens børn. Maja Lee Langvad er adopteret fra Korea, og har skrevet digtsamlingen ”Find Holger Danske”, som handler om at finde sin plads i det danske samfund. I løbet af eftermiddagen læser byens børn deres digte op, i samspil med Maja Lee Langvad.

Selv om aktiviteterne på dagen er målrettet børnehaver og skoler, er alle selvfølgelig velkomne til at kigge ned på torvet og deltage. Jo flere der møder op, jo flere bliver vi til at lave en dejlig dag.

Kræfterne bag børnefestivalen er Sæby bibliotek, Sæby Turistbureau samt lærere og pædagoger fra områdets skoler og børnehaver.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Digtets Dag - En spændende dag på Torvet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger