Dygtig mangekæmper tilbage i Sæby
14. august 2011 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Atletikken kører nu i det høje gear igen efter en sommerpause på nogle få uger. I sommerferien blev vi kontaktet af en af vore tidligere dygtige mangekæmpere Jon Andersen. Han har nu bosat sig i Sæby med sin familie og ville gerne hjælpe med at træne klubbens unge, fortæller Gunnar Møller.
Vi får nu en ekstra træningsdag for årgang 98 og ældre, hvilket vi er glade for. Klubben har oparbejdet sig en god og stabil trænerstab.
Den kommende måned byder på mange stævner, hvor vi skal ud at prøve kræfter på landets stadions.
Næste weekend er der regionsfinale for de 10 til 13 årige i Vejle.
Weekenden efter er der DM for ungdom i Odense og ugen efter LM i Holbæk.
Vi får ny hjemmeside i begyndelsen af september, hvilket vi ser frem til. Så får vi lettere ved at kommunikere hvad der foregår i atletikken i Sæby, slutter Gunnar Møller fra SIK80.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dygtig mangekæmper tilbage i Sæby' til en bekendt