Tegn folkeaktier i Retfærdigheden i Sæby

Tegn folkeaktier i Retfærdigheden i Sæby

8. august 2011 - kl. 10:01 - af

Kom og se den historiske bygning ved Åbent hus arrangementet: LØRDAG DEN 13. AUGUST KL. 10.00 – 13.00

Vær med til at bevare en af Sæby´s historiske bygninger og til at skabe liv i byen
Sæby er en af østkystens perler. En historisk købstad med havn og en gammel attraktiv bydel, der tiltrækker turister og andre interesserede. Men byen er samtidig levende med et stærkt udviklingsorienteret erhvervsliv, der aktiv spiller sammen med turismen og kulturen.
Men byen er udfordret!
Kommunesammenlægning har sat gang i en centralisering, der udfordrer de gamle stærke bysamfund i Vendsyssel; herunder Sæby. En række offentlige institutioner flytter og dermed også de private virksomheder, der har levet i et samspil med disse.
Det skal vi gå op imod!

Byens udvikling er vort fælles ansvar
Sæby har et særligt liv – en særlig puls –  mellem sommer og vinter mellem turister og fastboende. Det skal vi holde fast i. Det er der ingen der vil hjælpe os med det andre end os selv. Byens udvikling er således vort eget ansvar. Kommune, erhvervsliv og borgere må i fællesskab tage initiativer, der sikrer vækst og udvikling i byen og dermed grundlaget for et sundt erhvervsliv med spændende forretninger, aktive erhvervsvirksomheder og engagerede borgere.
Lad os tage fat!

RETFÆRDIGHEDEN i Algade samler og viser vej ind i byen
Råd- og tinghuset i Algade 14 står tomt og udfordrer os. Et moment over en svunden tid eller en mulighed for en spændende fremtid? RETFÆRDIGHEDEN samler meget af Sæby´s historie i sine mure – en historie der peger fremad og rummer muligheder for fortsat udvikling af byen.

En initiativgruppe har gennem et par år arbejdet på, at få huset gjort levende og dermed en del af Sæbys fremtidige udvikling. Nu er vi nået så langt, at dette kan realiseres. Bygningen er anskaffet til en særdeles favorabel pris og planerne er lagt. Huset skal være porten ind i byen for turisterne og vise videre ud til oplevelser, handel og erhverv.

Her har vi brug for din hjælp! Tegn en Folkeaktie i Retfærdigheden!

Tegn en folkeaktie i RETFÆRDIGHEDEN
Der er brug for lokal opbakning. Du kan vise dit engagement via tegning af en eller flere Folkeaktier i RETFÆRDIGHEDEN i Algade 14, og få dit navn nævnt i detentionen…
Der er opbakning fra flere lokale investorer samt kommunen, men der er fortsat brug for støtte gennem tegning af aktier, erhvervssponsorater og folkeaktier.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan deltage Lørdag den 13. August?
Hvis ikke du kan møde op, så kontakt Advokaterne på Torvet på 9846 4400 eller info@advokaternepaatorvet.dk

4 kommentarer til “Tegn folkeaktier i Retfærdigheden i Sæby” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Tegn folkeaktier i Retfærdigheden i Sæby”

  • Jesper Christensen

    Fint initiativ, men hvorfor skal sæbynitter skyde penge i projektet , nu når det ER “anskaffet” til en favorabel pris.?

    Hvad skal “aktier, erhvervssponosrater og folkeaktier” finansere?

    Hvor mange penge mangler der, før det Jeres initiativ er rentabelt.?

    Der er vel ikke nogen, som giver 2,4 mio uden af forvente et afkast.!?!

    Bare lige et par hurtige spørgsmål, da jeg ikke kan deltage på lørdag..

  • John Henrik Andersen

    Hej Jesper
    Algade 14 er ikke købt endnu. For et vederalg på 100.000 kr har vi fået en køberet, der udløber 1. oktober.
    Købsprisen er 2.500.000 kr. Huset skal ombygges for 2.900.000 kr. Vi skal således ialt skaffes 5,4 mill.
    Det er vores håb at vi hos fonde og store virksomheder i området, kan skaffe de 2,5 mill. Pengene bliver brugt til at stifte et aktieselskab, der køber bygningen. Aktieselskabet skal drives på “non-profit” basis. De der har indskudt penge i aktieselskabet for således ikke afkast af investeringen. Afkast er dog så mange ting. Investorerne hjælper byen til at der bliver lavet noget fornuftigt ud af bygningen. Tænk hvordan den ville komme til at se ud om 5 år, hvis ikke vi får gjort noget fornuftigt ved den. Bygningen er fredet ,så det er meget tvivlsomt om en privat invester vil kunne få et fornuftigt afkast ud af bygningen.
    Vi mangler stadig mange penge. Kommunen har lånt os 1 mill rentefrit. De sidste 1,9 mill skal vi ud at låne. Jo flere penge der kommer ind i folkeaktier og erhvervssponsorater jo mindre skal vi låne.
    Hvad får sæbynitterne ud af det?
    De hjælper med til at bygningen ikke kommer til at ligge som en ruin. De hjæpler med til at skabe en aktivitet der binder by og havn sammen. De hjælper med til at der etableres et hus hvor der sker en masse ting til gavn for turister og lokale. I en tid hvor nedskæringer er dagligdagen, er det nødvendigt, at vi alle står sammen om et skabe noget således at alt ikke går i stå i Sæby.
    Det er trist du ikke kan komme på lørdag. Tegning af folkeaktier er dog ikke kun begrænset til på lørdag, så vend du blot tilbage, når det passer dig. Så kan du tegne lige så mange aktier, du har lyst til.

  • Hvor mange aktier vil være til salg? Og hvad koster de stykket?

  • “Aktierne” koster 500 kr pr styk. Man kan købe så mange man har lyst til. Vi har ingen øvre grænse for hvormange vi sælger. Jo flere “aktier” vi sælger, jo større er chancerne for, at projektet bliver til noget.
    Der er ikke tale om aktier i juridisk forstand. Der udstedes et folkeaktieejerbevis som dokumentation for, at man har været med til at gøre ideen til virkelighed.
    Der skal først betales for aktierne når projektet bliver en realitet, formentlig engang i oktober/november i år.
    Aktierne kan tegnes ved henvendelse til 98464400 eller “jha@advokaternepaatorvet.dk”.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tegn folkeaktier i Retfærdigheden i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger