
Bamse og Bimse holdt fødselsdagsfest på Torvet
8. august 2011 - kl. 0:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 6. august blev Sæbys 2 mascotter fejret.
100 børn havde taget opstilling på Torvet sammen med deres forældre og bedsteforældre. De var kommet for at fejre de to søde bamser. På scenen stod Karin og Conny Holm klar, sammen med en masse tøjdyr, og selvfølgelig Bimse og Bamse. Der blev lagt ud med at synge fødselsdagssang, og alle, børn såvel som voksne sang for fuld hals. Så var festen ligesom slået i gang. De næste 20 minutter sang og dansede alle de fremmødte børn. Også Bamse og Bimse dansede med på scenen. Til sidst var de 2 aldrende bamser dog så trætte, at de faldt omkuld. Alle børnene hjalp med at puste liv i dem igen, og snart var de klar til mere sang og dans. Afslutningsvis fik alle fremmødte børn is og balloner sponseret af Sæby Handelsstandsforening.
Bimse og Bamse vinkede farvel og gik hjem for at få sig en lille middagslur.
En kommentar til “Bamse og Bimse holdt fødselsdagsfest på Torvet” under annoncerne.
Ja, det var en herlig formiddag, med en masse glade børn OG bamser