Hjælp til trafiksikkerheden i Vendsyssel

Hjælp til trafiksikkerheden i Vendsyssel

6. august 2011 - kl. 0:51 - af

GF Forsikring opfordrer ildsjæle fra lokalområdet til at søge støtte fra GF Sikkerhedspris 2011. Målet er at få gode ideer, der kan forbedre trafiksikkerheden, frem i lyset.

– Rigtig mange har gode ideer, der kan gavne trafiksikkerheden, men ofte er økonomien en bremseklods. Det gør vi noget ved og har nu åbnet GF Sikkerhedspris 2011 for ansøgninger til en pulje på mindst 200.000 kroner, siger Jens Jørgen Vinther fra GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

Hjælp til selvhjælp
Pengene til prisen kommer fra de mange bilister, der til november tager på GF Sikkerhedsdag – en dag på køreteknisk anlæg, hvor man kan få testet sine køreevner, inden vinteren sætter ind med glat og usikkert føre. For at være med betaler hver bilist 100 kroner, som går ubeskåret til trafikprisen. På den måde hjælper GF-bilisterne ikke alene sig selv og forsikringsselskabet med at undgå skader. De hjælper også andre.

Lokale ideer med nationalt perspektiv
– Om man søger 5000 kroner eller 200.000 kroner er ikke det afgørende, fastslår Jens Jørgen Vinther. – Det afgørende er ideen bag og evnen til at udføre den i praksis. Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper – cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, beboere i et kvarter eller en landsby. Og prismodtagerne kan være alt fra borgergrupper og private initiativtagere over idrætsforeninger og interesseorganisationer til skoler og forskere.

Win-win-situation
– Det er en win-win-situation at styrke trafiksikkerheden, siger Jens Jørgen Vinther og understreger: – Personligt håber jeg naturligvis på, at vi får nogle gode projektforslag her fra vores område, hvor trafiksikkerheden optager mange borgere. Så har man en god ide, er det bare med at få skrevet en ansøgning.

Faglig vurdering af projekterne
Vinderprojekter udvælges af en national priskomite. Her sidder repræsentanter fra GF Forsikring sammen med blandt andre dokumentationschef fra Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, og overlæge Lars Binderup Larsen, der er medlem af Haverikommissionen for Vejtrafikulykker.

– Hvis bare ét menneskeliv kan reddes gennem et af de projekter, vi giver støtte til, så er pengene givet fantastisk godt ud, siger Lars Binderup Larsen.

Ansøgningsfrist er 14. september
I udvælgelsen af projekterne lægger komiteen vægt på, at man ikke blot kopierer kendte aktiviteter, men forsøger at tænke nyt. For at komme i betragtning skal man gå ind på gfforsikring.dk/trafiksikkerhed og sende en ansøgning med en beskrivelse af sin ide. Ansøgningsfristen er 14. september 2011. Alle ansøgere får svar.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjælp til trafiksikkerheden i Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER