
Privat fodboldskole kører på 11. år
3. august 2011 - kl. 0:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For 11 år siden startede Voerså IF privat fodboldskole op i skolernes sommerferie og har hvert år haft succes med det. Både piger og drenge strømmer til og nyder at blive rigtig godt rystet igennem med hinanden.
Fodboldskolen er ikke bare for klubbens egne medlemmer, men for alle piger og drenge i alderen fra
6 – 16 år. Sagt med andre ord er det en aktiv måde at holde ferie på, mens børnene måske alligevel går der hjemme. Forældrene er måske begyndt på arbejde igen efter ferien, og så er det jo nærliggende at komme i træning, til de kommende fodboldkampe.
Ret praktisk er det, at foreningen kombinerer fodboldskolen i klubbens idrætsuge, der er i fuld gang her i uge 31 med masser af sportskampe hver aften samt mange andre aktiviteter.
De sidste par år, har Voerså IF været rigtig heldig med vejret, hvor der har været vindstille og brandvarmt. Trænere, ledere og instruktører er her ekstra opmærksom på, at der skal en del vandpauser til. I den varme og fugtige luft, er det ikke alt vandet, der bliver drukket. En del går også i vandkampe, men det skal der også være plads til. Det hele skal ikke være alt for seriøst. Der skal og så være plads til en del leg – og børnene elsker det.
En hel del af klubbens egne medlemmer er deltagere på fodboldskolen, og de får travlt i denne uge. De deltager ikke blot i fodboldskolens to første dage, men også på holdene der skal i kamp om aftenen i forbindelse med idrætsugens mange fodboldstævner.
Mandag var der 65 tilmeldte børn og tirsdag 72.
Fodboldskolen er gratis og lokale sponsorer har doneret en del frugt og læskedrikke til de mange unge mennesker.
Tekst og fotos Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Privat fodboldskole kører på 11. år' til en bekendt