Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

2. august 2011 - kl. 12:21 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Danmark

I juni steg ledigheden med 900 personer til 162.300 og samtidig blev maj måneds ledighed revideret ned med 500 personer. Stigningen kommer som en kedelig overraskelse. Det betyder, at den positive udvikling ledigheden var inde i i de første måneder af året, nu er blevet bremset af to måneder med svagt stigende ledighed. Den stigende ledighed understreger skrøbeligheden af den økonomiske genopretning. Det danske arbejdsmarked ser ud til at være ramt af den midlertidige nedgang i de globale konjunkturer der har ramt verdensøkonomien her midt på året.

Den svagt stigende ledighed er dog formentlig ikke er mere end et bump på vejen i den økonomiske genopretning. Den private beskæftigelse steg i 1. kvartal og flere indikatorer peger fortsat i retning af voksende beskæftigelse. Servicesektoren venter fortsat stigende beskæftigelse de kommende måneder og bygge- og anlægssektoren oplever i øjeblikket stigende aktivitet som følge af regeringens BoligJobplan og efterdønningerne fra skybruddet.

Når det så er sagt, så er dårlige nyheder om arbejdsmarkedet i sig selv med til at svække den økonomiske genopretning. Dansk økonomi bliver i øjeblikket holdt nede af et svagt privatforbrug. Det svage privatforbrug skyldes blandt andet, at danskerne i øjeblikket sparer meget op. Den høje opsparing er et tegn på, at danskerne endnu ikke har sluppet krisen og føler behov for at polstre privatøkonomien. Usikkerhed om jobsituation vil ikke hjælpe til at ændre på dette og dermed ikke hjælpe til at sætte gang i privatforbruget og den økonomiske vækst.

Renter

Helt som ventet trak den amerikanske gældskrise alle overskrifter i sidste uge. Stor usikkerhed omkring, hvornår deadline egentlig var for en aftale om forøgelse af gældsloftet, samt manglende fremskridt i forhandlingerne gjorde de finansielle markeder nervøse gennem sidste uge. Først i sent henne i weekenden nåede de amerikanske politikere til enighed. De første markedsreaktioner peger på lettelse i de finansielle markeder. De amerikanske obligationsrenter steg således en smule som reaktion på nyheden.

I denne uge vil fokus være på det amerikanske ISM indeks der bliver offentliggjort mandag eftermiddag. Markedet vil dog formentlig kun reagere på ISM, hvis det skulle vise sig at skuffe voldsomt. Derudover kan man forvente, at markedet vil rette fokus tilbage på den europæiske gældskrise og gældsproblemerne i Italien og Spanien. Endelig bliver ugens vigtigste begivenhed mødet i den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdag. Det forventes ikke, at ECB vil ændre renten, men det vil blive interessant at følge og den seneste økonomiske udvikling har påvirket ECB syn på økonomien og kommende rentestigninger. I øjeblikket er markedet skeptisk omkring kommende rentestigninger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER