
Nordjysk landbrugselev fra Østervrå får erstatning
17. juli 2011 - kl. 11:33 - af Henrik Christensen
Landbrugselev Carina Jensen har med hjælp fra sin fagforening 3F anlagt sag mod sin tidligere arbejdsgiver landmand Johnny Hansen, som ejer gården Lilholt ved Mygdal nær Hjørring, fortæller TV2/Nord.
Landmanden har over en længere periode ikke udbetalt penge for overarbejde. Og Carina Jensen har nu fået rettens ord for, at landmanden skal efterbetale 33.000 kr. Samme landmand er ligeledes mødt med endnu et krav om efterbetaling fra en anden af hans tidligere elever.
Carina Jensen fortæller til TV2/Nord at hun gennem en længere periode ikke er blevet betalt for de overarbejdstimer, som hun har haft, mens hun var elev på gården. Hun fortæller at hun gennemsnitligt har arbejdet 46 timer om ugen, men kun er blevet betalt for 37.
Det er ikke første gang, der er anlagt sag mod landmanden. En anden elev, Tina Tjell, ligeledes fra Østervrå, har allerede fået tilkendt 33.000 kroner i et forlig med Johnny Hansen, og sagerne ligner til forveksling hinanden.
Landbrugselever skal aflønnes efter gældende overenskomst, og den skal overholdes og gælder også overarbejde, selv om elever i princippet slet ikke skal have overarbejde.
Carina Jensen har nu fået en ny elevplads på en grisefarm i Vojens, hvor hun er glad for at være.
En kommentar til “Nordjysk landbrugselev fra Østervrå får erstatning” under annoncerne.
Ja jeg har selv arbejdet hos den landmand.
Og han bliver ved med at have elever.
Jeg var i praktik hos ham, Jeg skulle tit arbejde fra 12 middag til 1 om natten.
Sagde man til ham at man ikke måtte arbejde så meget så gik han helt amok.
Han råbte og skreg som om at man havde startet anden verdens krig over så lidt.
Den mand bliver ved med at få folk på trods af sager. Den sag med Carina er ikke afsluttet endnu da Johnny Hansen nægter at betale hende.