Publikum strømmer til harmonika og havnen

Publikum strømmer til harmonika og havnen

8. juli 2011 - kl. 0:11 - af

Flauenskjold Harmonikaklub er i fuld gang med øveaftener på jollehavnen i Voerså. I flere år har orkesteret øvet på havnen torsdage aftener i sommerperioden. Folk strømmer til og sætter sig ned, og så bliver der ellers sunget med til harmonika og guitartoner samt rytmiske trommer og forsanger.

I starten foregik det under åben himmel, men Voerså Borgerforening har telt på pladsen, og torsdag 7. juli var teltet fyldt til sidste plads. Andre valgte at sidde udenfor, og lytte med i det dejlige vejr.

Et par torsdage aftener holder Flauenskjold Harmonikaklub ferie, men Agersted Harmonikaklub har meldt sig frivilligt til at overtage forpligtelserne, og disse to torsdage er 28. juli og 4. august.

Sidste øveaften på havnen er torsdag 18. august, men denne aften er med et vist forbehold – rent vejrmæssigt.

Alle øveaftener foregår fra 19 – 21 med en lille pause til en tår kaffe og et stykke kage.

Torsdag 11. august er der ikke musik på havnen. Musikken rykker ind på den gamle krogrund, men nu er det Musikkorps Sæby, der kommer og underholder fra 19.30 – 20.15.

Begge steder er der gratis entré, og alle er velkomne til at kigge på og synge med.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Publikum strømmer til harmonika og havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger