Nordjyske børns møde med kunsten

Nordjyske børns møde med kunsten

6. juli 2011 - kl. 10:16 - af

”Kulturaftale Nordjylland” giver igen nordjyske børn mulighed for at møde kunsten!

”Børns møde med kunsten” BMMK er navnet på relanceringen af den kendte nordjyske model”1/1 kunstner til 1/4 pris”. Kunstnerordningen sigter mod at give nordjyske børn og unge muligheden for at møde og arbejde sammen med professionelle kunstnere. Kunstnerordningen BMMK muliggør at børn og unge kan møde alle kunstarter på deres skole eller institution. De gode erfaringer fra den kendte og meget benyttede kunstnerordning ”1/1 kunstner til 1/4 pris” videreføres, men med målsætning om at udvikle på kvalitet og indhold.

Formanden for kulturaftale Nordjyllands politiske ledelse rådmand Anne Dorte Krog er glad for den nye ordning, der omfatter alle børn i Nordjylland:

– Alle nordjyske børn bør have mulighed for at møde kunsten, for de er jo fremtidens brugere og skabere af kunst. Vi ønsker, at alle børn oplever kunst som en del af deres hverdag og som noget de er aktivt involveret i – både når de oplever den, og når de skaber den, fortæller rådmand Anne Dorte Krog

– Det er vigtigt, at børn bliver ved med at være nysgerrige og eksperimenterende og ikke får den opfattelse af, at kunst kun er noget for voksne. Alle nordjyske kommuner står bag ordningen, og vi lægger stor vægt på, at alle kunstarter kommer med, så børnene bliver fortrolige med al slags kunst, slutter Anne Dorte Krog.

”Børns møde med kunsten” administreres via hjemmesiden www.bmmk.dk. Der igennem foregår information og kommunikation. I løbet af den sidste måned er de første 30 kunstnere lagt ud på hjemmesiden, ligesom de første skoler har henvendt sig om kommende projekter. Kirsten Svensmark Møller, der er ansat som projektkonsulent på ”Børns møde med kunsten”, glæder sig over den store interesse fra såvel kunstnere som institutioner. Hun udtaler: ”Her før sommerferien har vi gennem ”center for undervisningsmidler” uddelt materialer om BMMK til alle skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i Nordjylland. Samtidig har vi henvendt os til et stort antal kunstnere som er begyndt at melde tilbage, ved at søge om optagelse i ”Børns møde med kunsten”. Næste skridt er, at vi efter sommerferien vil henvende os til børnehaver, kulturinstitutioner og kulturskoler, da de også er en del af målgruppen. Vi glæder os over den dynamik og fleksibilitet et web-baseret” kunstnerkatalog” giver, hvor både skoler og institutioner med store og små projekter, løbende kan henvende sig.”

Kulturaftalens kunstnerordning ”Børns møde med kunsten” er foreløbig planlagt til at køre de næste 3 år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske børns møde med kunsten ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER