Et af Sæby’s vartegn væltet omkuld lørdag nat

Et af Sæby’s vartegn væltet omkuld lørdag nat

4. juli 2011 - kl. 9:39 - af

Ukendte gerningsmænd har natten mellem lørdag og søndag fornøjet sig med bl.a. at vælte Helge Holmskov’s “Flyvende måger” som står på Klostertorvet i Sæby, men det er kun et af mange forsøg på vandalisme og hærværk i Byen.

Ligeledes er det gået udover flere både i Sæby havn, og en redningspost på havnepromenaden er lænset for alt indhold, som nu ligger spredt ud over promenaden, og sidst men ikke mindst har gerningsmændene knækket flag og stjålet parasoller ved havnekiosken.

Vi fangede en tydeligt irriteret Erik Schack på havnen søndag middag, og hans holdning var da også ganske klar: “Det er slut nu, vi sætter videoovervågning op. Det kan ikke passe at intet i denne by kan stå i fred, og ikke nok med stranden flyder med alt mulig affald og intet sker, men nu kan vi heller ikke hjælpe eventuelle nødstedte turister eller lokale, der alligevel ønsker at bade her trods forholdene, det er simpelthen under al kritik”, lød det fra Erik Schack, der også er dybt frustreret over den manglende vilje til at rense vores dejlige strand, så alle igen kan få fornøjelse af den. “Ja! vi har jo ingen palmer her, det er nok årsagen”, kom det fra Erik, inden han måtte yde sit personale assistance i kiosken.

8 kommentarer til “Et af Sæby’s vartegn væltet omkuld lørdag nat” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Et af Sæby’s vartegn væltet omkuld lørdag nat”

  • Arne Skriver

    Du har fuldstændig ret Erik S. hvis vi havde palmer her på stranden så det straks anderledes ud, men som jeg tidligere har nævnt her på avisen med mange hug til følge, så er det endnu engang bevis for hvad der prioteres højest i den såkaldte ny kommune, vi er jo kun en lille turistby og har ikke samme form for værdi for frederikshavnerne som de åbenbart mener de selv har, hvis vi skal tilbage til gamle normer her i byen er der kun en ting at gøre det er at frigøre os fra de der kalder sig folkes stemmer i byrådet i frederikshavn og så komme tilbage til det gode gamle sæby. Så skal vi ikke længere gå tikker gang for vores egne midler, så er muligheden for at byen bliver ren igen, da vi jo så kan bruge af vores egne penge (hvis der er nogen tilbage)

    A.S

  • håber der er nogle af gerningsungerne (møgunger), der “praler” med deres hærværk til deres kammerater/bekendte og de så fortæller det videre til politiet. Det skal bare stoppes det vandalisme…..kan da ikke passe at vores lille hyggelige by skal hærges af unge mennesker, ikke ved hvad de skal få tiden til at gå med. Der må være nogen, der ved hvem, der har gjort det, kom frem og giv jeres viden videre til politiet

  • Pia Sørensen

    Åh hvor er det altså irriterende, at sagerne ikk kan få lov at stå/hænge. Håber også der er nogen der snakker over sig, de skulle sgu ha lov at betale og sætte nyt op selv, hvis man fandt ud af hvem det var…………. Håber det sker snarest, så Sæby igen kan blive vores dejlige hyggelige lille by, ikk mindst nu hvor turisterne er her……

  • Edel Sørensen

    Hvor bliver man da sur,når man læser om al den ødelæggelse der foregår her i vores dejlige by.Jeg kan ikke lade væe med,at tænke på forældrene til disse bøller,de har svigtet ved ikke,at give deres unger en ordentlig opdragelse.Mon de er klar over,hvad deres møgunger render og laver midt om natten.Så alle forældre,tag en snak med jeres børn-unge om,hvad de laver ude om natten

  • Pia Sørensen

    Edel, helt rigtigt……..

  • Steffen Pedersen

    Jeg kan godt blive lidt mopset når jeg ser alle jeres kommentare.
    Hvem siger at det var nogle unge som har gjort det her? Hvem siger ikke det er en 33 årig mand som måske havde drukket en kæmpe kæp i øret sammen med hans venner forså at kede sig og glemme alt om væremåde?

    Jeg er selv en af de unge i Sæby på 19, og ja det kan da godt være det er nogle unge der har gjort det, hvem ved? Hvis i ved det er unge der har gjort det må i vel også vide hvem?.

    Se bare den 12 årig dreng fra Frederikshavn som sad og malede grafiti på en væg som var stilet op netop til dette formål, her var det en 68 årig mand som gik hen og sparkede drengen i hovedet fordi han trode at drengen gjorde noget forkert.
    Det jeg vil frem til er at man ikke skal drage forhastede konklusioner.

  • Om det er unge/børn eller voksne der er lavet hærværk, så er det forkert, at opføre sig sådan…..men jeg ved at unge mennesker mødes på stranden om aften for at drikke, der er lavet en facebook side, der hedder STRANDEN, hvor der unge aftaler at mødes på stranden, formålet er druk, druk og atter druk (citat fra siden)

  • Steffen Pedersen

    H.Jensen

    Er det muligt at få et link da jeg ikke kan finde denne side på Facebook?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et af Sæby’s vartegn væltet omkuld lørdag nat ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger