Sæby Varmeværk nedsætter varmeprisen

Sæby Varmeværk nedsætter varmeprisen

30. juni 2011 - kl. 12:41 - af

Den 28. juni blev vores nye solvarmeanlæg sat i drift.
Anlægget består af 11.866 m2 solfangerpaneler og vil kunne levere 7 -8 % af vores årlige varmebehov.

Allerede den første dag har anlægget produceret 50 % af byens varmebehov, skriver Sæby Varmeværk i en pressemeddelelse.

Sæby Varmeværk har afsluttet regnskabsåret 2010 – 11.
Bestyrelsen har fastsat følgende priser:
Afregningspris for 2010 – 11         420,00 kr./MWh, excl. moms
Budgetpris for 2011-12         420,00 kr./MWh, excl. moms

Den endelige afregningspris er således nedsat med 50 kr./MWh i forhold til den opkrævede budgetpris for 2010-11. Generelt har varmeforbruget været som året før.

Årsopgørelser, budgetter og styringstabeller vil blive udsendt som ”medsend bilag” sammen med PBS-oversigter sidst i juli.

Forbrugere, der ikke er tilmeldt PBS, vil få det fremsendt sammen med girokort til indbetaling af 1. rate, som forfalder 10. august.

Måleraflæsning
Alle forbrugere har nu fået skiftet måler til en type med radioaflæsning. Det betyder, at vi ikke aflægger besøg på den enkelte adresse og heller ikke giver besked om hverken aflæsningstidspunkt eller målerstand.

Hjemmeside
Varmeværkets hjemmeside er www.saebyvarmevaerk.dk.

Vi vil fremover holde siden opdateret med nyheder af interesse, og siden giver den enkelte forbruger mulighed for at logge sig ind på egne oplysninger, f. eks. aflæsninger, opgørelser, budgetter m.m.

Nødvendige koder og passwords fremgår af årsopgørelser og PBS-betalingsoversigter

Hjemmesiden giver mulighed for direkte at indtaste nødvendige flytteoplysninger.

Afkøling af fjernvarmevandet og energibesparelser.
Vi kan konstatere, at forbrugernes gennemsnitlige afkøling af fjernvarmevandet år for år bliver mindre, hvilket er med til at formindske effektiviteten af varmeleveringen.

For den enkelte forbruger fremgår det af årsopgørelsen, hvor stor den gennemsnitlige afkøling har været.

Det er både i varmeværkets og den enkelte forbrugers interesse, at kravet om afkøling overholdes, og vi kan kun opfordre forbrugere med for lille afkøling til at kontakte varmeværket for at få fundet og udbedret evt. fejl.

Vores energirådgiver står til rådighed for alle forbrugere med råd og vejledning.

Skifte fra rumfangsopmåling til BBR-registrets arealangivelser.
Fra og med regnskabsåret 2010 – 2011 beregnes den faste afgift på baggrund af arealangivelser fra BBR-registret.

Det er derfor vigtigt, at dette register er ajourført, og alle opfordres til at kontrollere, at det svarer til de faktiske forhold.

Hvor vi har fundet væsentlige afvigelser vil ejeren af ejendommen få direkte besked.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Varmeværk nedsætter varmeprisen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER