Birthe’s Legeland solgt til Sæby Bøger & papir
20. juni 2011 - kl. 17:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Birthe Henriksen har med øjeblikkelig virkning solgt sin forretning til Bjarne Holm Hansen, Sæby Bøger & papir.
”Vi må erkende, at Sæby ikke er stor nok til flere legetøjsforretninger, så da Bjarne Holm Hansen tilbød at købe min forretning og samtidig tilbød mig et job, ja så var det ligetil”, fortæller Birthe Henriksen.
Bjarne Holm Hansen er glad for at få Birthe Henriksens faglighed og erfaring tilknyttet sin boghandel med legetøj, og ser frem til samarbejdet. ”Det er vist med et moderne udtryk en win-win-situation. Birthe kan tilføre os meget og kommer nu i et arbejdsmæssigt fællesskab, ganske vist med flere for hende nye produkter”.
Birthe Legeland lukkede her den 24 juni, hvorefter flytning varer finder sted, og Birthe er på plads hos Bøger & papir fra fredag den 1. juli.
Gavekort og til gode beviser udstedt af Birthes Legeland kan naturligvis bruges hos Bøger & papir.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Birthe's Legeland solgt til Sæby Bøger & papir ' til en bekendt