Thorshøj er endnu engang klar til at feste

Thorshøj er endnu engang klar til at feste

18. juni 2011 - kl. 1:56 - af

Store og små skal feste i Thorshøj og omegn fra fredag den 17. juni til og med søndag den 26. juni. I 10 dage fester de løs i Try Thorshøj Boldklub, hvor klubben inviterer til idrætsuge med flere nye tiltag på programmet

Firmafodbold, stort ungdomsstævne med Sparekassen Vendsyssel Cup, Skt. Hans Aften, seriefodbold med masser af lokalopgør og ikke mindst Thorshøj Revyen for blot at nævne noget af alt det, der kan ses af det brede og alsidige program, med indtil flere nyheder. Igen venter der publikum en masse spændende, udfordrende og sjove oplevelser, flere af dem kræver også aktiv medvirken.

To programpunkter er helt nye tiltag. Lørdag den 18. juni er der cykelsponserløb og onsdag den 22. juni er der Sommersjov for børn med en masse forskellige aktiviteter.

Firmafodbold og stort ungdomsstævne plejer at være gode publikumsmagneter, men vi venter da også, at det nye tiltag – cykelsponsorløb – vil vække folks interesse, fortæller Annika Thomsen fra TTB. Løbet er med deltagelse af lokale erhvervsdrivende og politikere. Vi er meget spændte og rigtig glade for, at så mange har sagt ja, forsikre Annika Thomsen, nu håber vi, at rigtig mange vil sponserer et beløb pr. kørte km, men også at de vil møde op på stadion for at heppe på cyklisterne. De gode cykelben, der stiller op for lokale virksomheder, har alle sagt ja til at trampe nogle penge ind til TTB, og de er allerede åbne for sponsorer, oplyser TTB. Følgende har sagt ja til spøgen: Torben fra Top Ti Auto, Carina fra Potentilla, Søren fra Salon Dorthe, en repræsentant fra Thorshøj Kro, Louise fra Østervrå Fysioterapi samt kommunalpolitikerne Helle Madsen (V) og Birgit Hansen (S). Derudover er der to af vores unge medlemmer der har meldt sig – nemlig Frederik og Katrine, og jeg ved at de også er godt i gang med at samle sponsorer, oplyser Annika Thomsen.

Byrådsmedlem Birgit Hansen er klar igen til torsdagens Skt. Hans Fest, som indledes med fakkeloptog fra byens anlæg, hvorefter Birgit Hansen holder båltalen.

Fest og revy
Thorshøj Revyen øver i disse dage på de sidste detaljer, men lover, at de nok skal bliver klar med en tekster og sange. Først skal der lige prøves kræfter med generalprøven fredag den 24. juni, inden den for alvor skal stå sin prøve til premieren lørdag aften den 25. juni. Den store traditionelle og meget hyggelige teltfest. Her kan man enten vælge at medbringe egen madkurv eller bestille mad. Musikken leveres af Curly Flowers.

På pladsen er der tombola samt salg af øl, vand og is. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at lægge vejen forbi Thorshøj Stadion, lyder opfordringen. Vi kan garantere en rigtig vaskeægte idrætsuge, med noget for hele familien, slutter Annika Thomsen.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Thorshøj er endnu engang klar til at feste' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger