Vis naturen respekt – kom dit affald i en sæk!

Vis naturen respekt – kom dit affald i en sæk!

14. juni 2011 - kl. 5:41 - af

Så nemt kan det siges, men hold da op hvor er det svært i det virkelige liv. Som naturforbruger her i vores smukke kommune, Frederikshavn, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at der ligger så utroligt meget affald smidt alle steder.

Den netop offentliggjorte undersøgelse af, at vi i Frederikshavn ligger i Top 10 over steder der er værd at besøge som turist, skal anspore os til at vise, at vi også ligger i Top 10 i forhold til at holde rent efter os selv. Turister og andre gæster – men ikke mindst os indbyggere, må gerne se og være stolte af, at her ved vi, hvordan vi holder rent og pænt.

Hvad er det der gør, at affald fra restaurant ”den gyldne måge” skal smides ud af en åben bildør i farten, hvad er det der gør, at en coladåse der tømmes skal ”tabes” der hvor den sidste tår bliver taget. Papir, plastic ja alt overskudsmateriale bliver efterladt der hvor forbrugeren er færdig med det.

Skolerne i vores kommune har via kampagner og indsamlinger fokus på området gennem en målrettet og stor indsats fra de grønne guider.

Voksne samfundsborgere bør være et forbillede for de unge og tage ansvar for at rydde op efter sig selv.

De penge der bliver brugt i kommunalt/statsligt regi på at RYDDE op – kunne i stedet anvendes langt mere hensigtsmæssigt på at BYGGE op – ressourcer kunne anvendes på at sikre en ren kommune og vi kan alle være ansvarlige forbrugere og gøre en forskel.

Affaldsmængden på kraftvarme værkerne er meget faldende, men det tror da pokker, når det i høj grad er naturen der får ”tilført” en del af svineriet. Selvfølgelig ved jeg godt, at også forbruget er skrumpet på grund af finanskrisen, men alligevel.

Urealistisk – nej jeg er så optimistisk at tro, at den enkelte borger kan og vil være med til at gøre en forskel, ved at gøre det til en vane at være den opmærksomme ansvarlige borger.

Danmark som helhed er et smukt land og vi kan ”sælge” os selv på vores fantastiske natur – vi har så meget at byde på, men skal passe på naturen – også for de kommende generationer, så tag ansvar for dit affald

Vis naturen respekt kom DIT affald i en sæk.

Med ønsket om en ren, herlig og smuk sommer.

Lilly Pedersen

Frederikshavn

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vis naturen respekt – kom dit affald i en sæk! ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger