Unødig brug af lægevagten skal reduceres

11. juni 2011 - kl. 9:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Mellem 20 og 40 procent af alle opkald til lægevagten i Region Nordjylland er unødvendige og koster regionen et tocifret millionbeløb. Dialog med borgerne og en massiv kampagne skal hjælpe med til at flytte henvendelser fra lægevagten til de praktiserende læger, hvor samfundet får langt mere for pengene.

Halvdelen af opkald bliver til konsultationer

Region Nordjylland registrerede sidste år 313.764 telefonopkald – også kaldet visitationer – til lægevagten. Det svarer til ikke færre end 860 henvendelser hver dag hele året rundt – et tal, der har ligget på et stabilt højt niveau de seneste år. Men tallet er ifølge læger, embedsmænd og politikere alt for højt. Der foreligger ikke præcise tal for, hvor mange unødige henvendelser lægevagten får, men kun cirka halvdelen af alle visitationer hos lægevagten fører til en egentlig konsultation enten på sygehuset eller i hjemmet, og det indikerer, at alt for mange borgere ringer med ikke-akutte problemer:

Egen læge kender patienten bedst

– Lægevagten er en god service til borgerne, som vi er glade for at kunne tilbyde. Men omfanget af henvendelser har nået et alt for højt niveau, og det er vores forpligtigelse at sørge for, at de begrænsede offentlige ressourcer bruges bedst muligt, så vi får mest for pengene. Det gør vi altså ikke ved at have mere end 300.000 henvendelser til lægevagten om året, pointerer regionsrådsformand og formand for Regionernes Sundhedsudvalg Ulla Astman og fortsætter:

– Det er på alle måder mere hensigtsmæssigt, at man kontakter sin egen læge frem for lægevagten. Den praktiserende læge kender sine patienter, og en henvendelse her vil alt andet lige have en højere kvalitet end hos lægevagten. Derudover er det her jo også med til at forværre vores lægemangel i Danmark og i Nordjylland. Vi får langt flere arbejdstimer pr. læge i dagtimerne, end vi gør i lægevagten i weekenden og i aften- og nattetimerne, forklarer hun.

Mange penge at spare

En konsultation hos en praktiserende læge koster i gennemsnit 126,86 kroner. En konsultation hos lægevagten koster derimod i gennemsnit mellem 175,43 og 218,43 kroner afhængig af, om konsultationen fx foregår i eftermiddags- eller nattetimerne. Det er således mellem 38 procent og 72 procent dyrere at kontakte lægevagten end egen læge, og samlet set er der mulighed for at spare et tocifret millionbeløb. Det store potentiale ligger dog først og fremmest i en reduktion af antallet af visitationer:

For mange opkald

– Det er ikke antallet af konsultationer, vi har fokus på. Det er antallet af visitationer – altså opringninger til lægevagten. Vi har nogle læger, der er dygtige til at visitere og vurdere, om en given henvendelse er akut, eller om den kan vente til dagen efter, hvor borgeren kan kontakte sin egen læge. Vi har kun meget få klagesager, og lægerne kan være stolte over det arbejde, de udfører. Vi vil derimod opfordre borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten, forklarer Ulla Astman videre.

Brug for holdningsændring

Ifølge kontorchef Charlotte Larsen fra Primær sundhed i regionen er det først og fremmest receptfornyelser og andre ikke-akutte henvendelser, der bør vente til dagen efter:

– Der er behov for en holdningsbearbejdning, og det skulle den øgede fokus på brug af lægevagten gerne resultere i. At ringe til lægevagten er jo i princippet som at ringe efter ambulancen. Ambulancen kan kun være ét sted af gangen, og på samme måde kan lægen hos lægevagten også kun have med én patient at gøre af gangen. Hvis man ringer efter ambulancen, fordi man har skåret sig let i fingeren, så kan der være én, der dør af en blodprop imens, pointerer hun og forklarer:

– De henvendelser lægerne får, som kunne have ventet til den efterfølgende dag, er typisk receptfornyelser, fx på p-piller, blodtryksmedicin og smertestillende medicin, samt henvendelser vedrørende ikke-livstruende luftvejs- eller maveinfektioner, særligt hos små børn.

Børnefamilierne fylder

Og netop børnefamilierne belaster i stigende grad lægevagten: – I det hele taget fylder småbørnsfamilierne jo en del hos vagtlægen, og jeg tror, at det skyldes, at småbørnsfamilier i dag er mere pressede end tidligere. Det er vigtigt for forældrene at få børnene behandlet hurtigt, så man ikke selv skal have fri fra arbejde, vurderer Charlotte Larsen videre.

Ja, vi bruger lægevagten meget

Hos en familie i Ferslev syd for Aalborg kan Henrik Toft, som er far til fire, bekræfte, at lægevagten ofte anvendes.

– Vi har tre børn i førskolealderen. En pige på knap fem år, og drengetvillinger, der er 11 måneder yngre. Derudover har vi en dreng på 13 år, men det er typisk de små, der giver anledning til henvendelser til lægevagten. Vi andre kan bedre vente til næste dag, hvis vi fejler noget, forklarer Henrik Toft og fortsætter:

– Vi står ofte i den situation, at et af børnene er sløje om morgenen, og vi vurderer, at det ikke er værre, end at barnet kan blive passet hos en af bedsteforældrene. Men når vi så kommer til aften, er det måske blevet meget værre, og så har vi ikke anden mulighed end at kontakte lægevagten. Her blev man måske tidligere hjemme fra arbejde og tog barnet til egen læge, men i disse tider er alle jo nødt til at holde sit sygefravær nede.

Svært at få arbejdsliv og hverdag til at hænge sammen

Han siger desuden, at det kan være svært at få arbejdsliv og hverdag med små børn til at hænge sammen:

– Med fire børn er det ikke ligegyldigt, om man indimellem skal til lægen med dem i arbejdstiden. I efteråret havde vi ikke færre end 72 aftaler med læger, tandlæger, ørelæger, fysioterapeuter mv., og vi kan jo ikke tage fri fra arbejde så mange gange i løbet af et halvt år, fortæller han.

Gavnligt med oplysning og dialog

Hos Sundhedsbrugerrådet i Region Nordjylland genkender formand Henning Olsen dilemmaet. Han mener dog, at nogle borgere burde tænke sig om en ekstra gang, inden lægevagten kontaktes:

– Det kan jo være svært at sige noget generelt om borgernes brug af lægevagten. Som jeg ser det, er der flere typer af unødige opkald. Flere og flere har brug for den tryghed, som det giver, når lægevagten siger, at éns henvendelse kan vente til i morgen. Det vil jeg ikke kalde decideret misbrug, siger han og fortsætter: Derimod er der andre patientgrupper, som anvender lægevagten for nemheds skyld – som et alternativ uden for egen læges åbningstid.

Henning Olsen mener, at der skal en holdningsbearbejdning til, og at det derfor er gavnligt med yderligere dialog og oplysning:

– Effektivisering af sundhedsvæsenet er positivt. Men det er meget individuelt, hvordan vi ser og opfatter det. Systemet skal favne det hele, men kampagnen kan være med til, at borgerne stiller sig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg opnå ved at ringe klokken tre om natten frem for at vente til næste dag?, slutter han.

Yderligere informationer

• Lægevagten i Region Nordjylland har konsultationer i Aalborg (Aalborg Sygehus), Hjørring (Sygehus Vendsyssel Hjørring), Frederikshavn (Sygehus Vendsyssel Frederikshavn), Thisted (Thisted Sygehus), Farsø (Sygehus Himmerland Farsø) og Hobro (Sygehus Himmerland Hobro).

• Lægevagten modtog sidste år 313.764 opkald. Af disse visitationer førte 130.942 til et besøg hos lægevagten og 26.497 til et sygebesøg i hjemmet.

• Region Nordjylland vurderer, at mellem 20 procent og 40 procent af alle henvendelser til lægevagten er unødvendige. Regionen har derfor netop søsat kampagnen ”Er det akut?”, der har til formål at reducere antallet af henvendelser til lægevagten med op til 20 procent. Det vil spare sundhedsvæsenet for et tocifret millionbeløb.

Læs mere på www.rn.dk og www.erdetakut.dk