Pinse for fuld gas på Ørnedalsbanen

Pinse for fuld gas på Ørnedalsbanen

8. juni 2011 - kl. 0:19 - af

Frederikshavn/Sæby Autosport afholder igen i år deres traditionelle motorløb i pinsen på Ørnedalsbanen.

I år står menuen på spændende Folkerace løb, hvor knap 100 kørere er tilmeldt. Der køres 5 afdeling af Danmarksmesterskab i Folkerace klasse 1 og klasse 2 samt 2 afdeling i Folkerace Junior cup i U16 og U18 klasserne.

Med flere tiltag og ændringer i både det tekniske reglement og det sportslige reglement indenfor folkerace, er spændingen i selve mesterskabet markant stigende.

I U16 ses en debutant i Folkerace, som har en familie med lang række erfaring indenfor offroad motorsport. Den tidligere Rallycross kører Martin Wunderov er kommet i mekanikerrollen for sin søn, Jacob Wunderov. Æblet falder ikke lang fra stammen som man siger, så det bliver spændende at følge Jacob Wunderov i sin debut på Ørnedalen.

Simon Overgaard i U18 er også blandt de unge favoritter. Simon er altid med fremme på Ørnedalen, og efter 1 afdeling af Folkerace Junior Cup på Nisseringen har Simon gode chancer i mesterskabet for at avancere.

I klasse 1har Frederikshavn/Sæby Autosport ryggen mod muren i år. Klubbens frontrunnere har været ramt af uheld, og skal uden tvivl med helt frem for at kunne gøre sig håb om en god placering i mesterskabet.

Dennis Steffensen er en af de kørere som har brug for point. Heldigvis er Dennis altid god for en A finale på Ørnen, så der er lagt op til spænding i Klasse 1.

I Klasse 2 ligger Frederikshavn/Sæby Autosports Jesper Christensen i top. Jesper har i 2011 en ekstrem sæson, da han både deltager i Folkerace og Rallycross.

Jesper har i de seneste 4 afdelinger opnået topplaceringer, hvilket placerer ham helt i toppen af mesterskabet.

Heatene sættes i gang kl. 09.00 d. 11 Juni på Ørnedalsbanen. Se mere om arrangementet på www.fsas.dk

Foto: Frederikshavn/Sæby Autosport

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pinse for fuld gas på Ørnedalsbanen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger