Bandet fraklip udgiver ny CD fredag den 17. juni
7. juni 2011 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det unge band Fraklip, med base i Sæby/Frederikshavn, har igennem længere tid arbejdet frem imod at få indspillet en CD. Dette er nu en realitet, som er blevet gennemført i samarbejde med studiet Lyddokken i Frederikshavn, samt økonomisk støtte fra kulturalliancen i Hjørring og Frederikshavn kommune. Det er en lang række glade, dansksprogede numre, som alle er en lang blanding af diverse kreative indputs fra forskellige genre. Det er hovedsageligt jazz, pop og funk der præger bandets musik, men de bevæger sig også ud i noget disco, rock og bossa nova. En spændende blanding der gør musikken sjov og unik på sin helt egen måde. Bandet består af 6 unge mennesker med base i Nordjylland, og har eksisteret i 3,5 år. Fraklip har bl.a. deltaget i bandudviklingsprojektet “Keep on rockin”, været i finalen i konkurrencen Band-battle på Skråen i Aalborg og har spillet en lang række forskellige steder rundt omkring i Nordjylland.
Til release-party’et, som finder sted på udgivelsesdagen, på spillestedet Maskinhallen, i Frederikshavn, vil der blive spillet en lille livekoncert med numre fra CD’en. Herefter kan CD’en købes for den nette sum af 50 kr!
Det musiske hus vil stå for salg af øl og vand, og der vil blive serveret snacks ved bordene.
“Vi håber at se så mange som muligt, og sætter meget pris på endelig at kunne udgive vores musik!” udtaler Gregers Løvendahl Mogstad, forsanger og pianist i bandet Fraklip.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bandet fraklip udgiver ny CD fredag den 17. juni' til en bekendt