Det Musiske Hus støtter jazz i Sæby
1. juni 2011 - kl. 12:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Turistchef i Sæby Inger Grund er begejstret og taknemmelig over at jazz festivalen i Pinsen bliver støttet af Det Musiske Hus, regionalt spillested, så festivalen har mulighed for at kunne præsentere Jazz Clash med unge talenter i teltet på havnen og glæden er gensidig hvis man spørger arrangementschef Kasper Bonde fra Det Musiske Hus: vi søgte en særlig pulje til at udvikle up coming miljøet i tæt samarbejde med andre arrangører i Vendsyssel og det er dejligt at se pengene lande lige præcis der hvor de skal. I 2010 – 2012 samarbejder Det Musiske Hus med bl.a. arrangører i Laden i Elling, Loud’n’Proud i Hjørring, Jazzy Days i Tversted og andre gode arrangørkræfter i projektet En Gæst & En Test. Projektet går ud på at arrangørerne har et up coming navn ”udenbys” fra (En Gæst) og et lokalt band eller en sangskriver (En Test) på samme aften og Det Musiske Hus støtter med max. 10.000 kr. pr. koncert. Lige nu har vi ansøgninger fra Brønderslev liggende, så det er fedt at arrangørmiljøet er begyndt at få øjnene op for denne mulighed. Der er støtte til 5 koncerter pr. halvår og puljen kan søges løbende.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det Musiske Hus støtter jazz i Sæby' til en bekendt