Sundere mad i Sæby Svømmebad

Sundere mad i Sæby Svømmebad

26. maj 2011 - kl. 5:04 - af

Med udgangspunkt i det faktum at der i de senere år er kommet mere fokus på vores spisevaner, forsøger Sæby Svømmebad nu at justere på det traditionelle cafeteria sortiment.

Sundere mad i svømmebadet er et sundhedsfremmende projekt hvor vi arbejder ud fra tesen ”baby skridt”. Målet er at der skal være tid til forandringen. Brugeren skal have et  valg, og målet er at dette valg netop omfatter sunde alternativer, fortæller Jeppe Jacobsen.

Vi har valgt vinklen sundere mad, ud fra den konklusion at enkelte produkter kan være svære at udskifte, og kunderne frem for at prøve noget nyt i værste fald flygter tilbage til det vante.

I starten af året lykkedes det svømmebadet at indlede et samarbejde med Hørby Bageri. Således er flere af vore brød produkter nu overgået til sunde alternativer. Dette betyder at vi nu kender indholdet, ikke kun af fedt men også tilsætningsstofferne, og  selv kan være med  til at designe det endelige produkt.

Langt om længer er de sidste større udfordringer endeligt faldet på plads. Selv om  slushicen allerede sidste år blev udskiftet til en type med 99% ren frugt og ingen farve eller tilsætningsstoffer, er det først den seneste tid at salget igen er tilbage på toppen.

Tilbage er pommes frites der længe har været det sorte får i cafeteria branchen, fortæller Birthe Jensen: Det har været svært at finde et alternativ til de unge, vores sunde sandwich sælger godt men, men der er stadig mange unge der springer på den hurtige bakke med pommes frites, hvilket er bekymrende når vi kender til indholdet af energi i en sådan bakke.

Svømmebadet der udover at omfatte svømmehal og wellness også omfatter den kommunale genoptræning ser sig selv som et sundhedenshus hvilket også gør maden til et meget vigtigt punkt.  Med tæt ved 75.000 besøgende pr år kan man vist roligt anse os som en rollemodel inden for sundhed, derfor har  svømmebadet netop indkøbt en Pommes light maskine, fortæller Jeppe Jacobsen.

Pommes light er et pomfrit produkt hvor fedtprocenten  ligger et sted mellem 7-9 % i forhold til de normale 38 -50 %,  samtidigt stammer fedtet i den nye type pommes frites fra et lang sundere planteolie produkt. Vi er glade for den nye maskine og håber at ideen vil smitte af på flere af kommunens haller.

Jeg tror at fremtiden bringer øgede statslige afgifter på fede og sukkerholdige fødevarer, og da forandring netop er noget vi skal vende os til bliver den dagligkost, er  det også mere realistisk at vi skal vænne os til at sælge sunde alternativer.

Måske betyder det i fremtiden at sortimentet i kommunale haller bliver et kommunalt ansvar, slutter Jeppe Jacobsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sundere mad i Sæby Svømmebad ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER