
SF ønsker flere unge til stemmeurnerne
22. maj 2011 - kl. 13:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når Frederikshavn Byråd samles til ordinært møde på onsdag, er det kommende folketingsvalg et punkt på dagsordenen.
SF’s byrådsgruppe stiller forslag til vedtagelse i byrådet:
I forbindelse med det kommende folketingsvalg foreslås, at der i forbindelse med udsendelse af valgkort, også vil blive udsendt en ”valgpakke” til samtlige førstegangsvælgere i kommunen. En sådan ”valgpakke” skal med oplysning og vejledning sikre, at unge både kender til de valgtekniske formalia, hvordan man afgiver sin stemme og også få et indblik i vigtigheden af demokratisk deltagelse. Dette skal naturligvis præsenteres i en kort og let tilgængeligt form. Derudover forventes samtlige opstillede partier at bidrage med en valgfolder eller lignende.
“Vi ved fra flere undersøgelser, at unge mellem 18-29 år udgør en uforholdsmæssig stor del af gruppen af sofavælgere”, lyder det fra SF.
Unge vælgere er altså klart overrepræsenteret, hvilket kan blive et potentielt demokratisk problem, hvis de aldrig fremadrettet vil benytte sig af deres stemmeret.
Det er tanken, at initiativet i første omgang skal evalueres frem mod kommunalvalget i 2013, med henblik på at undersøge om initiativet har fået flere unge til at stemme og om initiativet skal fortsættes.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SF ønsker flere unge til stemmeurnerne ' til en bekendt