Børneaktiviteter i voksenhøjde på Torvet i Sæby

Børneaktiviteter i voksenhøjde på Torvet i Sæby

22. maj 2011 - kl. 8:21 - af

Lørdag formiddag havde børn og barnlige sjæle, en god mulighed for at prøve grænserne af, da Showbizz Danmark gæstede byen i samarbejde med Handelstandsforeningen. Det høje klatretårn også kaldt ”Rocky Mountain” blev flittigt prøvet, og det viste sig hurtigt, at denne event ikke var sagen for børn med højdeskræk. Mange fik den alligevel prøvet, og en del stolte børn og ikke mindst deres måbende forældre fik en på opleveren denne vejrmæssige flotte lørdag i maj.

Udover det 8 meter høje tårn, var der også mulighed for fart over feltet i racerbilerne, der også var ganske flot besøgt. De helt små valgte det sikre i form af en tur på hoppepuden, den går man jo aldrig helt fejl af, så alt i alt en dag med oplevelser for alle og mange mennesker i vores hyggelige by.

Næste lørdag byder Handelstandsforeningen på børneloppemarked og musik, leveret af nye ”spirre” fra musikskolen, og igen foregår det hele på Torvet. Så har du skuret eller huset fyldt op med legesager, er der hermed inviteret til oprydning! Tilmelding til loppemarkedet skal ske til Click i Sæby senest fredag på mail: 9300@click.dk eller ved personlig henvendelse. Det er gratis at deltage, og der er pizza og sodavand til alle de deltagende børn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børneaktiviteter i voksenhøjde på Torvet i Sæby ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger