
EDC i Sæby ruster sig til fremtiden
18. maj 2011 - kl. 19:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Martin Riise A/S bliver til EDC Jensen & Riise, og det skal fejres!
Derfor inviterer Martin Riise og Lars Jensen til reception på adressen Søndergade 9C i morgen eftermiddag klokken 14-17. Her skal deres partnerskab fejres på behørig vis, og det vil derfor glæde dem at se både venner af huset, kunder og forretningsforbindelser til et par hyggelige timer.
Inden aftalen kom i stand, har 30-årige Martin Riise drevet forretning i Sæby gennem de sidste 3 år. Han er oprindelig fra Østervrå, men er efterfølgende flyttet helt tæt på Sæby for at få fingeren på pulsen i lokalområdet.
Martins tidligere skolekammerat fra tiden i Hobro og nuværende partner – den 32-årige Sæbydreng Lars Jensen – er et særdeles velkendt ansigt i Sæby, på trods af at han har været bolig- og erhvervsmægler i Aalborg gennem 7 år, og derved været væk fra byen, inden han for 2 år siden vendte hjem til EDC I Sæby, for nu at drive EDC Jensen & Riise i partnerskab med Martin.
De er begge statsautoriseret ejendomsmæglere og til at hjælpe sig på kontoret i Søndergade, har de udover dem selv, 3 søde piger, hvor af den ene ligeledes er ejendomsmægler og de to andre varetager det store papirarbejde, der er forbundet med ejendomshandel i vore dage.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'EDC i Sæby ruster sig til fremtiden' til en bekendt