Det kriblende og krablende forår

Det kriblende og krablende forår

16. maj 2011 - kl. 0:15 - af

Kræftens Bekæmpelses formand Emmy Jakobsen kunne onsdag byde 150 naturelskere velkommen til Bjarne og Inger Thorndals ejendom i Nymølle ved Østervrå.

Aftenens tema for naturvandringen var det kriblende og krablende dyreliv, som vi ikke altid ser, når vi går ude i naturen, men som lever der i skovbunden og er så vigtigt for skoven og dens øvrige liv.

Bjarne Thorndal øste ud af sin store viden om naturens finurligheder og ikke mindst sit store kendskab til skoven, hvor han har boet det meste af sit liv. Han fortalte om bænkebiderne, der er beslægtet med rejer og smager fortrinligt ristede ovenpå et stykke franskbrød, skovmyrerne, som fanger bladlus og slæber dem ned i myretuen og her spiser deres ekskrementer, et landbrug under jorden, som han kaldte det. De farlige rovdyr som bier og hvepse og deres særlige kendetegn blev vi opgraderet i og turen sluttede ved bækken, hvor insekter i hobetal myldrede i kanten af vandet.

Bjarne krydrede aftenens tur med historier om tyveknægte, herremænd og andet godtfolk, der i århundreder har haft deres liv på egnen – jo alle blev denne aften fortryllet af en sand fortæller, der var helt i hopla.

Aftenens arrangement sluttede ved Bjarne og Ingers ejendom, hvor der blev hygget, sunget, fortalt flere anekdoter, lavet pilefløjter og ikke mindst spist pølser og pandekager.

Emmy Jakobsen sluttede aftenen af og takkede alle fremmødte og ikke mindst Bjarne og Inger, for deres gæstfrihed og opbakning til Kræftens Bekæmpelse.

Sæby lokaludvalg vender tilbage i august med det årlige cykelløb i Sæby og omegn og lokaludvalget deltager i Stafet for livet på Knivholt den 10. og 11. september

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det kriblende og krablende forår' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER