Årets forårskoncert i Sæby kirke
7. maj 2011 - kl. 0:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag d. 15. maj kl. 19.30 åbner Sæby kirke dørene for årets forårskoncert. Som sædvanligt er det Sæby kirkekor, der trækker det store læs ved koncerten, der byder på et broget program af kormusik, orgelmusik og fællessalmer. Den forestående pinse afspejles helt naturligt i musikken, men ellers er det foråret og de glade stemninger, der er i forgrunden. Sæby Kirkekor er et ungdomskor bestående af ca. 15 unge og voksne kvinder, og koret vil bl.a. synge kendte sommersalmer og muntre forårssange og kendte musical-toner. Koret ledes af kirkens organist, Ivan Høiberg, der også spiller pinsemusik på orglet.
Så der er lagt op til en rigtig familiekoncert i Sæby kirke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Årets forårskoncert i Sæby kirke' til en bekendt