Sæby HK’s U-12 drenge tabte finalen i Rødspætte Cup

Sæby HK’s U-12 drenge tabte finalen i Rødspætte Cup

6. maj 2011 - kl. 0:27 - af

I påsken deltog Sæby HK’s U-12 drenge i Rødspætte Cup i Frederikshavn, som er en af de største håndboldturneringer i Danmark.
Holdet har igennem hele sæsonen gjort det godt og er nået langt i alle de turneringer de har deltaget i, startende med en drabelig finale i Slovenien sidste sommer.
Forventningerne til et topresultat i Rødspætte Cup var således også til stede inden turneringen startede, og var ikke blevet mindre, efter at holdet vandt pokalturneringen lige op til påsken.
Turneringen startede også planmæssigt og de tre puljekampe blev alle vundet i overbevisende stil. Herefter gjaldt det kvartfinale mod Kärra IF fra Sverige, som havde uddelt store tæsk til Sæby HK’s 3 hold kampen inden. Så det var nogle tændte drenge der gik på banen, der ville hævne kammeraternes nederlag, og efter en kanonkamp vandt Sæby med 14-10 og var nu klar til semifinalen.

I semifinalen stod AMTV Hamborg klar til at tage imod, men igen var drengene helt oppe på tæerne og nærmest udraderede tyskerne med en sejr på 14-7.

Så var det tid til finale i Arena Nord med lysshow og røg og damp. Der var mødt rigtig mange tilskuere op fra Sæby, for at støtte drengene i kampen mod Närbö IF fra Kristiansand i Norge.
Drengene var tændte, men også lidt nervøse da kampen startede. Sæby kom hurtigt foran 3-1 og havde et par skud på stolpen, så chancen for at bringe sig afgørende foran var absolut til stede, men da det ikke lykkedes, begyndte nordmændene at æde sig ind på Sæby og kræfterne begyndte desværre at ebbe ud hos Sæbys nøglespillere, så Sæby var bagud med et par mål ved halvleg.
I anden halvleg startede nordmændene godt og bragte sig yderligere foran, hvorefter Sæby begyndte at dække meget offensivt i forsvaret i et sidste desperat forsøg på at komme tilbage i kampen.
Det lykkedes også at komme lidt tættere på Närbö, men ikke nok og Sæby tabte 14-11.
Det var en flok skuffede og meget trætte spillere, som efter kampen måtte tage til takke med sølvmedaljerne og en stor pokal til Sæby HK’s pokalskab, men alt i alt var det en stor oplevelse for drengene, at spille i Arena Nord foran masser af tilskuere og med en fantastisk opbakning fra hele klubben og de mange tilrejsende tilskuere fra Sæby.
Udover pokalen for andenpladsen modtog Sæbys Marcus Ettrup en Sony Ericsson mobiltelefon som finalens bedste spiller.

Efter lidt tid til at fordøje nederlaget, var spillerne dog enige om, at når de nu tabte denne finale, ja så er de jo nødt til at vinde den næste!! Og den næste finale kan så passende være finalen om danmarksmesterskabet i den kommende weekend i Hvidovre!!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby HK's U-12 drenge tabte finalen i Rødspætte Cup' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger