
Frihedsgudstjeneste i Sæby kirke onsdag den 4. maj
2. maj 2011 - kl. 9:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er snart mange år siden, at Danmark oplevede befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, og der bliver færre og færre, der kan huske det. Men det gør det ikke irrelevant at holde frihedsgudstjeneste. Det giver på en måde endnu større grund til at fejre friheden og sige tak for den, netop fordi vi har haft friheden så længe, at et flertal af os ikke har oplevet andet. Og en frihedsgudstjeneste kan også minde os om, at friheden ikke er en selvfølge, hvad vi kan se omkring os ude i verden, men er noget, der til stadighed må kæmpes for.
Tidspunkt: Onsdag den 4. maj kl. 19.30
Ved gudstjenesten medvirker Musikkorps Sæby sammen med organist Ivan Høiberg og sogne- og orlogspræst Peter Jessen. Foreninger og lignende er meget velkomne til at deltage med faner. Efter gudstjenesten går vi i Mariehuset, hvor vi får kaffe og synger danske sange.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frihedsgudstjeneste i Sæby kirke onsdag den 4. maj' til en bekendt