Sæby midtby har fået to nye beboere!
1. maj 2011 - kl. 14:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med stor nysgerrighed tænker man, hvad er nu det? Men hvis vi et kort øjeblik skal dvæle ved de meget positive ord, der for få dage siden blev fremført af Ole Rørbæk på Sæby Handelstandsforenings generalforsamling omkring Sæby som handelsby, set i forhold til vore naboer i kommunen. Ja så har vi her et par, som måske har læst den turistredegørelse, der blev refereret til.
Her blev Sæby på adskillige punkter fremhævet positivt i form af service, venlighed, udvalg og konkurrence dygtighed på pris. Så vi har bestemt noget at være stolte af.
Ikke nok med det, kan vi nu prale af to nye indbyggere med familieforøgelse for øje.
I en af byens baggårde, hvor præsist er hemmeligt, har Hr. og Fru. And slået sig ned. For igen! – de er jo SÅ venlige og flinke i Sæby – derfor ligger fru And i denne skrivende stund og varme sine æg, så vi inden længe kan få hele familien at se i gadebilledet, lige i rette tid til at give vores mange turister en ekstra oplevelse, det er da fantastisk.
Men for at vende tilbage til sagens kerne, så kan hele turistredegørelsen og dens mange facetter læses i bunden af denne artikel, med håb om en dialog og debat om vores kære by.
Læs hele redegørelsen her 3458204
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby midtby har fået to nye beboere! ' til en bekendt