Tidligere minister om magtens korridorer

Tidligere minister om magtens korridorer

29. april 2011 - kl. 14:01 - af

Ældre Sagen i Sæby får på tirsdag, den 3. maj, besøg af en tidligere minister, der i 25 år repræsenterede den daværende Sæbykreds som socialdemokratisk folketingsmedlem. Det er Ole Stavad fra Brovst.

Han vil ved et møde kl. 14 i Manegen–Sæby Kulturhus, holde foredrag om emnet ”Husmandsdreng i magtens korridorer. Spændende folk, jeg har mødt”.

Ole Stavad kom første gang i Folketinget som midlertidigt medlem i 1980, da han var folketingskandidat i Fjerritslevkredsen. Året efter skiftede han til Sæbykredsen, og ved valg efter valg – første gang i 1981 –   blev han genvalgt til Folketinget, indtil han efter eget ønske stoppede som landspolitiker.

Efter at have beklædt en række topposter i Socialdemokratiets folketingsgruppe og partiorganisation blev Ole Stavad i 1993 skatteminister. Han beklædte denne ministerpost i flere omgange, indtil han i 2000 blev erhvervsminister.

Han sidste toppost i politik kom i 2006, da han blev præsident for Nordisk Råd. Året efter stoppede han efter eget ønske som folketingskandidat i forbindelse med den ændrede kredsinddeling som et af resultaterne af kommunalreformen.

Ole Stavad har siden 2010 være viceborgmester i Jammerbugt Kommune.

Alle interesserede er velkommen til møde op til foredraget på tirsdag i Sæby Kulturhus.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tidligere minister om magtens korridorer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger