Ny (lokal) kunst i ”En anderledes møbelbutik”
29. april 2011 - kl. 0:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der findes utrolig meget spændende kunst rundt omkring i Danmark, og især er Nordjylland blevet kendt for at have mange dygtige kunstnere.
I ”En anderledes møbelbutik”, Havnen 12, Sæby, udstiller vi fra d. 29. april og tid frem, 2 spændende lokale kunstnere.
Finn Jacobsen, Sæby
”Livet er hverken sort eller hvidt men spænder ligesom mine billeder over alle nuancer. Det er vigtigt, at vi altid kan skimte lyset, uanset hvor mørkt tilværelsen kan se ud. Og heldigvis er intet mørke så mørkt, at lyset ikke kan skinne igennem! De fleste af mine billeder er farverige fabuleringer, som jeg håber kan skabe forundring og skabe livsglæde, godt humør og håb! ”
Finn Jacobsen har bl.a. lavet udsmykninger hos:
Auditoriet, Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Sundhedscenter, Hjørring Kommune
Cover CD’en “Forårsfornemmelser”. Dansktopaktuel juli/aug
Donering Kræftens Bekæmpelse “Stafet for Livet”
Hørby Ungdomsskole
Finn Jacobsen maler i mange størrelser, alle i glade og sprudlende farver/motiver.
Anne Marie Lund, Sæby
Anne Marie Lund er autodidakt billedkunstner.
”Jeg er vild med ”fede strukturer”, og har med tiden udviklet min egen stil og teknik.
Jeg elsker naturen, og tilbringer mange timer ved skov og strand.
Jeg maler akryl på lærred, og mikser gerne forskellige materialer.”
Anne Marie Lund udstiller nogle af sine nyeste malerier, hvor den menneskelige relation er fremtrædende, samt tidligere værker, hvor bl.a. pingvinen har en fremtrædende rolle.
I ”En anderledes møbelbutik”, har vi altid forskellig spændende kunst, bl.a. udstiller vi stadig uimodståelige og farvestrålende malerier af bl.a. køer, ugler, Giraf og geder udført af Vibeke Østergaard.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny (lokal) kunst i ”En anderledes møbelbutik”' til en bekendt