
Værktøj stod øverst på listen for de “langfingrede”
26. april 2011 - kl. 15:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I påsken har det været værktøj, der har stået øverst på listen over stjålne genstande.
På Tranåsvej har der været indbrud på et værksted. Her er man kommet ind ved at opbryde en port og derfra kommet videre ind til kontoret. Stedet er godt og grundigt gennemrodet, og der er fjernet bl.a. værktøj, en palleløfter og en industristøvsuger.
Natten til tirsdag har der været 2 indbrud i varebiler.
På Kastanievej er døren på en varebil brudt op, og der er stjålet alverdens forskellige værktøjer, og inden man har forladt stedet, er samtlige ledninger i bilen blevet klippet over.
På Chr. Petersens Vej har der ligeledes været indbrud i en varebil, og her er det el-værktøj, man er gået efter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt