Stjernen Marc Johnson optræder i Sæby i aften

Stjernen Marc Johnson optræder i Sæby i aften

23. april 2011 - kl. 11:54 - af

Det var med kort varsel det lykkedes Discotek Down Town at få en aftale i hus med en af Danmarks vel nok bedste rappere. Så sent som onsdag aften blev ide til virkelighed, og i aften skal ideen så udleves, når Marc Johnson står på scenen i et forhåbentlig fyldt diskotek, fortæller Kim Geer, bestyrer på Down Town i Sæby. “Vi åbner dørene klokken 23, og der bliver pres på, så hvis man vil sikre sig en plads, skal man komme i god tid”, opfordre han.
Påskelørdag har altid været en stor gå i byen dag landet over, så der bliver stemning og fest i Sæby i aften, kommer det med et stort smil fra Kim, som fortsætter. “Ligeledes er der ekstra mange p.g.a. Rødspætte Cup, som har lagt beslag på både skoler og overnatningssteder i hele Sæby, så det bliver godt det er jeg sikker på”, slutter han.

Om Marc Johnson er der skrevet bl.a.
Jysk, selvironisk, charmerende og original. Det har gjort ham til undergrundens uovertrufne super-stjerne – rappernes foretrukne rapper. For Johnson har både originalitet, stil og en levering som er helt hans egen: der er simpelthen ingen der kan spille så smart, samtidig med at de gør det med den tykkeste århusianske forstads-accent, du nogensinde har lagt øre til. i 10 år har Johnson taget tilløb til at debutere som solokunster. Marc dannede i sin tid undergrundsgruppen B.A.N.G.E.R.S. sammen med vennerne L.O.C. og U$O, og på EP’en ”V.I.P.” fra 1999 cementerede de deres position som de sejeste jyder i hiphop-miljøet. Johnson rappede dengang under navnet ”Niggeren i Slæden”. I 2004 droppede Johnson sammen med barndomsvennen Ralle Malone EP’en ”Johnson & Malone”. Siden da har folk utålmodigt ventet på mere fra Johnson.
I 2006 udkom Marc Johnsons første soloudspil med titlen ”Det passer”, som inkluderede hits som ”Nasty” og ”Kig Forbi”. Debutalbummet solgte mere end 20.000 eksemplarer og Johnson modtog en DMA for ”Årets bedste rap-album” samt to Zulu Awards.
”Det Passer” blev i 2009 fuldt op af Johnsons andet soloalbum ”Alt Mit Shit”, med hitsinglerne ”Bawler Hele Dagen” og “Teriyaki”.
I 2010 hittede Johnson med KATO og Uso på nummeret ”Hey Shorty” som vandt en Zulu Award for årets Hit 2010.
Succesen fortsatte i 2011 med singlen ”Sjus” hvor Johnson optræder med Ida Corr, Camille Jones og KATO som røg direkte ind på 1 pladsen på itunes.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stjernen Marc Johnson optræder i Sæby i aften ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER